Restauranten, der får tre kokkehuer, serverer et godt genuint spansk køkken som i de små sidegader i Spanien. I Admiralsgade ligger den vaskeægte spanioler med det kastagnetklingende navn: Los Flamencos. Den oprindeligt mallorcinske Antonio Hiera har siden tresserne drevet restaurant under dette navn i Kongens København. Først i Vester Voldgade og siden rykkede han til de nuværende lokaler i den lille gade nær kanalen med udsigt til Christiansborg.Og det er faktisk næsten som at droppe ind på en lokal sydspansk tapasbar, når man træder ind på Los Flamencos. Baren er stribet i rødgule farver, sherryglassene er linet op, og der er spanskpop på anlægget. Tjenerne er mindst lige så spanske, så der er rig mulighed for at forsøge sig med et par velvalgte klassikere fra parløren. Tapas er specialiteten par excellence på stedet (og hvad kommer tapas egentlig af? Af ordet tapa, som betyder 'låg'. Traditionen startede som en praktisk foranstaltning, der skulle holde fluerne væk fra sherryglassene. Man lagde en skive brød oven på glasset - eller en skive landpølse. Langsomt blev 'lågene' mere og mere ambitiøse - og en spansk klassiker var født). Disse oprindeligt sevillanske hapsere serveres her i deres oprindelige spanske antræk. Der er altså ikke tale om nogle rappe, københavnercafésmarte små fusionsfætre med tilbehør af rucolasalat og chili-banan-emulsion. Dette er den ægte vare uden så meget pjat: frtterede ansjoser, fyldte peberfrugter, blækspruttesalat, tortilla, rejer i hvidløg. Priserne går fra 39 kr. til 85 kr. stykket, som ikke er foræringspriser, men alt er også meget veltillavet og 100 procent i orden. Forvent ikke vilde og ambitiøse varianter, men derimod de oprindelige spanske tapas, som de fås i en lille sidegade dernede. Halvdyr havsuppe Vi indledte følgelig med et par glas sherry, her den glimrende fino fra Tio Pepe til 29 kr. glasset. Min gæst snuppede dertil uden videre Plato de Tapas Mistas til 85 kr. for et udvalg af tapas. Der var denne dag en god blæksprutteragout, en gang champignons a la greque, skaldyrssalat, kyllingevinger, en skive tortilla og en kold, hvid mayonnaisesalat, som vi decifrerede os frem til måtte være en ensadilla rusa (hvid russisk salat). Veltillavet, rigelige mængder og ikke så mange dikkedarer - først og fremmest meget originalt spansk. Selv prøvede jeg fiske- og skaldyrssuppen, Sopa De Pescado Y Mariscos til hele 95 kr. Bestemt ikke billigt, men så var der til gengæld også både godt med jomfruhummere, muslinger og diverse hvide fisk i den udmærkede, havsmagende suppe (jeg ville måske spare en jomfruhummer eller to væk og så sænke prisen en tyver. En lille hundredekroneseddel for aftenens suppe uanset indholdet er lige i overkanten). Vi valgte at drikke en god hvidvin til hele måltidet - en Gran Vina Sol, Penedes fra den allestedsnærværende Miguel Torres, 1998. Den kostede 234 kr. Spansk kildevand kostede 25 kr. for en stor flaske. Under forretten ankom et større selskab af troubadourer iført slængkapper og pludderbukser. To mand på guitar, en på mandolin, en anden på tamburin og en sidste på harmonika - eller maveorgel, som min skeptiske gæst benævnte det. De sang og spillede et større repertoire af serenader - vældig højt og insisterende - men bestemt ikke uden at vække en vis forbløffet begejstring hos aftenens københavnske gæster. Et optrin der også var som taget ud af festlige ferieminder fra det sydlige Spanien. Min gæsts hovedret var ovnstegt kanin til 149 kr. Endnu en gang blev man imponeret over mængderne. Jeg ville ikke anbefale at spise forret før denne ret, medmindre man er seriøst brødflov. Der må have været det meste af en hel Ninkaninus på tallerkenen. Tilberedt med rigelige mængder vin, der gav det saftige kød en flot, dyb smag. Tilbehøret var ikke så spændende igen, en anelse gammeldags, men samtidig meget typisk for sydeuropæiske restauranter af denne type: stegte store skiver kartofler, lidt indbagt courgette og lidt dampet grønt. Tja. Men brødet fra kurven var godt. Den ægte vare Selv sprang jeg ud i husets specialitet: den valencianske evergreen paella til 149 kr. Den blev naturligvis vist frem, som det sig hør og bør, på paellapanden fuld af skaldyr og muslinger og siden serveret på tallerkenen. Den var glimrende, meget gedigen og originalspansk i smagen. Risene var mættede af olie, safran og suppen, de var tilberedt med, der var muslinger, rejer, fiskestykker og jomfruhummere til. Man kan sagtens lave paella finere eller mere sofistikeret. Men det her var ubetinget den ægte vare. Som afslutning blev det til en udmærket stilfærdig citronsorbet til 39 kr. til min gæst og den typiske, spanske udgave af creme brulée, crema catalana til 45 kr. til mig. Udmærket og reelt, om end der sagtens kunne kæles lidt mere for detaljen. Men det er ikke stilen på stedet. Man holder på den ærkespanske stemning og lidt kontante enkle køkkenstil. Det er ikke et gourmetspisested med stivede servietter, og det giver det heller ikke udtryk for at være. Los Flamencos er en effektiv og gedigen spansk brugsrestaurant i et tåleligt prisleje. Drop forbi og snup en gang tapas og en sherry eller en kold øl i forbifarten, tag en fredagsfrokost eller fortsæt feriefornemmelserne ind i det danske efterår over en middag, som smager af Spanien. Vores regning endte på 833 kr., men det skyldes som bekendt, at anmeldergaflen skal prøve lidt forskelligt. Et besøg på Flamencos kan sagtens gøres billigere. Portionerne er som sagt gavmilde, så tre retter vil nok være i overkanten for de fleste. Betjeningen er venlig lige fra tjeneren bag tapasbaren til ham på mandolin. Tre gode huer til Los Flamencos. Viva Espana.