En snaps mere, hr?«. »Så gerne«. »Kun til kanten?«. »Naturligvis«. »Skulle det være et nøddehorn til kaffen, frue?«. »Hellere det end ét i siden«. Tjenerne er i hvide skjorter og vest. Nydelige ældre herrer. En enkelt dame serverer i nobelt mørkeblåt. Tonen er næsten fra svundne tider. Høflig og korrekt med et venligt glimt i øjet. Der er røde juleduge og julestjerner på bordene. Ellers er der ikke meget, der vidner om moderne tider. Mobiltelefoner og pocket- pc'er, som er fremme hos nabobordets forretningsmænd, virker næsten som fremmede objekter i den gamle, høje kælder. Vi er kommet på besøg i Amaliegade, i nummer 77, som huser en af byens gamle, hæderkronede frokostrestauranter Café Toldboden. En lille folder om stedet fortæller, at det var en af vores berømte arkitekter, selveste hofbygmester C.F. Harsdorff, som opførte ejendommen i 1780'erne. (Harsdorff har bl.a. tegnet Erichsens Palæ ved Magasin og sit eget Harsdorffs Palæ ved siden af Det Kgl. Teater.) I over hundrede år har ejendommen huset Café Toldboden. Og historien fornægter sig som sagt heller ikke på stedet. Her vil man med held kunne medbringe turister og andre interesserede, der ønsker at opleve original danish open sandwiches i gode, gammeldaws omgivelser. Intet kort Stilen er som på visse andre af byens klassiske frokoststeder: Der er intet kort. Man går op til buffeten og hører om dagens fristelser. Deroppe står en kyndig smørrebrødsjomfru med sidste nyt fra køkkenet. Og der er nok at vælge imellem. Diverse sild, ål, fiskefileter, salater, leverpostej, ribbenssteg, hjemmelavet julemedister, sylte, æbleflæsk, mørbradbøffer og så fremdeles. Min gæst og jeg parlamenterede en del, inden vi endte med husets hønsesalat til min gæst og den gammeldags stegte saltsild til mig som de første stykker. Derefter blev det husets flæskesteg og æbleflæsk. Øludvalget er forholdsvis traditionelt. Der er jo ellers mange nye, interessante flaskeøl på markedet, men på Toldboden køres der den traditionelle stil uden for mange nye tiltag, og det har jo også sin charme. Vi endte med en-to små, almindelige fadøl - og en Ramløsa til hver. Øl og vand koster det samme - 28 kroner stykket - og så er sådan en Ramløsa vist også betalt. Et udmærket om end ikke sensationelt rugbrød ankom kort efter sammen med sild og hønsesalat. Hønsesalaten fik desuden ristet franskbrød som tilbehør, som det hører sig til. Og hvad er der så at sige om hønsesalaten? Tjo - traditionel og måske nok også i den fede ende. Rørt på ren mayo, virkede det som. Små dåse-asparges-snitter i og lidt bacon til. Det smager jo fint, men det er ikke uoverkommeligt at gøre en hønsesalat lidt mere karakterfuld og veloplagt. Veloplagt var til gengæld den saltstegte sild. Dagens bedste stykke, ubetinget. To, pæne store stykke velstegt saltsild med rødbeder, bløde løg og sødmefuld sennep til. Et super velsmagende stykke smørrebrød. Silden smeltede i munden, og nuancerne af krydring, sennep og rødbede gik op i en højere enhed. Ujævnt æbleflæsk Kødmaden kom efter et kort pusterum. Flæskestegen var velsmagende om end desværre noget tør i det ved denne frokost. Skiverne var forholdsvis tynde - og det er jo et spørgsmål om stil, hvad man foretrækker. Sværen var sprød, og der var rødkål og agurkesalat til. Et pænt stykke gennemsnits-flæskesteg. Æbleflæsket var udmærket, om end flæskestykkerne var noget ujævne i kvaliteten. Et enkelt stykke var velstegt og sprødt, men andre var mere gummi-agtige i sværen og mindre sjove at sætte tænderne i. Det tager altid lidt af oplevelsen. Dem må man kunne stege mere ensartet - hver gang. Æblekompotten var god og velsmagende - ikke for sød, ikke for sur. Vi sluttede af med to af husets hjemmelavede nøddehorn. Marcipandej, trillet i nødder og penslet med chokolade. En lille kerne af nougat. Et delikat, lille stykke konfekt, der gik godt til en kop stærk, god kaffe serveret i et klassisk mormor-stel med fløde i lille, tilhørende kande. Regningen endte på 478 kr. for dagens traditionelle, danske frokost. Ikke billigt, men heller ikke urimeligt - vi ligger i det højere mellemleje. Vi oplevede en uhyre venlig betjening både fra d'herrer og damer på gulvet og smørrebrødsmutter bag buffeten. Smørrebrødet var godt og gedigent, uden ligefrem at gå over i historien. Detaljen kunne der nok godt kæles mere for sine steder, men at Café Toldboden er en frokostrestaurant, der kan sine klassikere, kan der ikke ændres på. Forvent ikke smarte anretninger og nymodens narrestreger - men nyd traditionen. Et udmærket sted at stoppe midt i gaveindkøbene, når behovet for kold snaps og sildemadder har meldt sig. Men husk at bestille bord. Vi ender på tre, pæne frokosthuer til Café Toldboden. Her er julen højt belagt.