0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tag trygt til Skydebanegade og råb: Banzai!

At det japanske køkken er meget andet end sushi, kan opleves på Banzai i Skydebanegade. Og så er det oven i købet billigt og med sumobrydning på tv-skærmen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
MIRIAM DALSGAARD
Foto: MIRIAM DALSGAARD
Restaurantanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Restaurantanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I de onde gamle dage, blev japanerne i amerikanske krigsfilm som regel fremstillet som suicidale galninge med alt for store fortænder, der løb, fløj eller sejlede direkte mod fjenden, mens de skreg deres udødelige: »Banzai!«.

Da det er svært at udviske erindringen om barndommens evige fire-forestilling, så svævede jeg i en del år i vildfarelsen, at Banzai betød noget i retning af »Dø, hvide djævle...!«.

Jeg fandt først meget senere ud af, at det egentlig bare betyder: Titusind år - forstået som et: »Længe leve« eller »hurra«. (Siden da har det aldrig helt været det samme at se de gamle krigsfilm. Der er noget underligt utilfredsstillende ved at se en fanatisk Kamikaze-pilot sejle vingeskudt gennem luften siddende på 1.200 kilo sprængstof med billedteksten: »Hurra...«).

Banzai er også en restaurant i den fint restaurerede Skydebanegade. Det smukke, japanske kanji-skrifttegn for 10.000 er restaurantens logo.

Her har det japansk-danske par Akiko Nagae og David Muir i en årrække kørt et lille spisested, der repræsenterer det store og meget varierede, traditionelle, japanske køkken. Et køkken man måske godt ind i mellem kan glemme i de sidste 6-8 års totale overgivelse til sushi-kulturen.

Banzai har også sushi på menuen (ikke om mandagen, hvor fisken ikke fås frisk nok) - men hovedvægten er lagt på de traditionelle, japanske retter. Lokalet man træder ind i er virkelig ikke stort, men der er alligevel blevet prioriteret en miniature stenhave med klukkende vand, for at sætte den rette atmosfære.

I hjørnet kører tv'et med sumobrydning. Man må jo gøre lidt for stemningen; Fujiyama er indimellem meget langt væk fra Vesterbro.

Lækker mellemret
Kortet er ikke stort, men kommer godt omkring. For alle, der ikke er 100 pct. familiære med det japanske køkken, viser det sig hurtigt, at de ledsagende billeder af alle retter i kortet er en god hjælp - uanset at visse globetrottere måske vil føle deres stolthed lidt udfordret.

Min gæst kastede sig først over en lille gang sashimi og avocado. En fin, lille anretning af frisk fisk i pæne stykker, avocado, soja og wasabi. Pænt og ordentligt og ikke mindst billigt med et prisskilt på 58 kr. Det er svært at finde sashimi til de priser mange steder i byen.

Selv gik jeg efter en af specialiteterne: Kara-age, indbagt kylling i ingefær - som retten hed i kortet. Det var små, mundrette stykker kyllingebryst vendt i en tynd dej eller ganske let panering, krydret med ingefær. Meget lækkert. Pæne mængder og et lille tilbehør af delikat syltet kinaradisse.

Vi prøvede også et par mellemretter: Gyoza er en form for japanske wontons - om man vil. Tynd dej af hvedemel med et fyld af kød, fisk eller grøntsager. Gyozaerne dampes først og steges så på panden. Serveres med en lille soja-baseret sauce. Rigtig godt. En papirstynd, elegant dej og forskellige velafstemte fyld på grøntsager, svinekød eller fisk.

Koloke er en anden mellemret - eller side-order på stedet. Der er tale om små, panerede bomber på størrelse med et stort æg. Hovedbestanddelen er en grov mos på græskar, kartofler, majs og løg, der så får selskab af yderligere grøntsager eller lidt hakket oksekød. Vi prøvede en af hver, og jeg vil nok anbefale dem med kødfyldet for variationens skyld.

Der er i det hele taget stivelse nok i en koloke til at dække et vist behov, men de har bestemt en mættende charme for dem, der ikke er bange for paneret mos. En god, sød, formentlig blommebaseret sauce fulgte med.

Både Koloke og Gyoza fås som hovedretter også - og serveres med ris. Risene var som de skulle være: varme, let klistrede og snehvide - og jo aldrig den store smagsoplevelse.

Husmandskost
Til hovedret gik min gæst efter chirashi sushi - en større anretning af sashimi-udskåret fisk, lotusrod, japansk omelet, svampe, tang. Alt delikat anrettet på sushi-risene i en lille skål. Udover at fiskene var friske og gode, tiltrak den japanske omelet sig også opmærksomhed:sødlig, let og fin i smagen. Ekstra soja ankom i en lille kande.

Grøn te fås i flere varianter på Banzai - vi prøvede versionen med rispapir, der havde en god friskhed blandet med den grønne tes typiske lidt hengemte karakter. Selv gik jeg efter klassikeren over dem alle sukiyaki.

Versionen på Banzai er fra en del af Japan, hvor de ifølge den venlige tjener ikke pisker rå æggeblomme ind i saucen. Men ellers var oksekødet der - skåret papirstyndt, enokisvampe, forårsløg med bid i, spirer, urter, grønt og andre typer svampe - alt stegt og siden tilberedt i den klassiske sukiyaki-sauce.

Ris til og ikke så mange dikkedarer. Japansk husmandskost i god, reel kvalitet. Kortet rummer også en del, japanske småretter; tilbehør, der kan skabe yderligere variation i smagsbilledet med sprøde, bløde, sure, salte eller søde indtryk.

Vi prøvede nogle stykker: Nimono - japansk græskar, namasu - gulerod og kinaradisse og Goma-ae, dampet spinat med sesam. Der er mere, end man tror i de små skåle, og alt er delikat og veltillavet .

Prisen er yderst rimelig: 19 kr. stykket. (!) Vi drak øl til maden; Kirin Ichiban med det gode lette mix af sødme og bitterhed.