»Nej, jeg ligner ikke lige sådan en vegetartype, vel?«, sagde taxachaufføren med glimt i øjet bag tonede briller, da han fangede mit blik i bakspejlet. Med fare for at lade alle fordomme om jyske taxachauffører bryde ud i lys lue rystede jeg beklemt på hovedet.
Chaufføren, der på ubetaleligt jysk-amerikansk netop havde fortalt mig om sit halve inkarneret kødædende liv i Midtvesten, virkede ikke som en fyr, der ville kaste sin kærlighed på den bekostelige vegetarmad på Restaurant Moment.



























