Allerede under forretten med sandart og morkel i hummersovs på Rasmus Oubæk og Jesper Marcussens klassisk franske Restaurant Maison havde jeg det, som om jeg sad i en lænestol fra 80’erne. Den i mørkt læder, med fodskammel og justerbar nakkestøtte. Den var populær dengang, men har siden været lig med dårlig smag. Alligevel er der ikke noget, man hellere ville sætte sig i, hvis man tør indrømme det.
I 80’erne var fransk mad også det eneste rigtige at servere på danske gourmetrestauranter. Men så kom 90’erne med asiatiskinspireret fusionsmad, mens den ironiske tv-serie ’Venner’ gjorde den grimme læderlænestol til en pinlig rekvisit, der skulle få Chandler og Joey til at se usmarte ud. Det brune og skamløst komfortable var yt. Vi grinede ad dem, når de med et hug fik arvestykkerne til at folde sig ud i fuld kropsstøtte, men når de så lænede sig tilbage med et suk, var man alligevel lidt hemmeligt misundelig der på den hårde futon foran tv’et.
Sådan kan man stadig have det med de stole, når man ser dem på et loppemarked. Og sådan kan man stadig have det med klassisk fransk mad efter de sidste to årtier, hvor den nynordiske gastronomi ellers har gjort det utjekket at servere noget brunt og blødt. For når det er godt, er det som at glide ned i blødt læder og skamløs komfort.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
