Efter ikke at have spist mad lavet af en professionel kok i to måneder opdagede jeg, at det kunne man måske godt leve foruden. Min månedspakke med nordjysk frilandskød sikrer mig forsyning af svinekød så rødt, at smagen giver sig selv, og med en salviebusk på altanen er jeg selvforsynende med yndlingsmad.
Jeg er ikke kok, men kan stege min skaftekotelet, så den står sukkulent og rosa. Jeg laver også en god frikadelle, synes jeg. Så det med håndværket – er det så vigtigt, når alt kommer til alt, og civilisationen bukker under med alle dens overpyntede tallerkner på Instagram? Hvis nu vi alligevel skal lære at sætte pris på mindre, kan smagen af en karamelliseret kant på en gris blive ret så stor. Og det kræver kun kød, varme og tid.




























