Jeg har været erklæret fan af Anika Madsens køkken, siden jeg første gang oplevede det på nu lukkede Roxie, der dengang tilhørte den nu reducerede Kadeau-familie.
Jeg er vild med hendes sammensætninger, hendes mange dips og småretter, hvor legesygen er stor, og hvor smagen altid er i hovedsædet. Min oplevelse har været, at Anika Madsen skaber et af den slags køkkener, hvor man får lyst til at blive ved med at spise. Hvor man hopper fra tekstur til tekstur, fra sødt og salt over krydret og dybt til let. Som det salte køkkens bridgeblanding, hvor posen er tom, og maven er fuld, før man aner det.
Over sommeren fortsatte Anika Madsen fornemt i de drivhuse, som Claus Meyer satte op foran Skuespilhuset, som en midlertidig løsning, der forholdt sig til coronarestriktionerne. Her var menuen sommerlet og grøn, og niveauet og velsmagen i topform. Drivhusene fungerede som en teaser, en pop-up, for den nu nyåbnede restaurant Fasangården i Frederiksberg Have. På Fasangården er Anika Madsen blevet i Meyer-familien, nu med mursten i stedet for drivhusglas og som medejer og køkkenchef.
Fasangården er fra slutningen af 1600-tallet, hvor den agerede netop fasangård for kongens lystslot på Valby Bakke, og på trods af en gennemgribende renovering er man ikke i tvivl om, at man har at gøre med en gammel dame.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
