»Der er mange veje til sandheden, en af dem er bourgogne«, stod der på T-shirten hen over brysterne på den gæst, der passerede vores bord et par gange denne lørdag aften. Det føltes nærmest som udklædning til en fransk temaaften, nåede jeg at tænke, mens restaurantens tre franske tjenere i kor råbte »bonsoir«, hver gang der kom en gæst ind fra gaden.
Vores egen søde tjener måtte gå forgæves et par gange, for vi blev ved med ikke at være klar til at bestille. Undskyld. Men der var ganske enkelt for meget at se på, før vi overhovedet nåede til menukortet. L’Education Nationale er som et museum. Et museum over alle franske artefakter, men mindst lige så meget et museum over 1990’erne.


























