Da sitarmesteren Ravi Shankar i 1956 udsendte sin skelsættende plade ’Three Ragas’, skabte han uden at vide det ’verdensmusikken’.
For godt nok havde der hele tiden været musik i både Indien, Afrika, Østen og de arabiske lande, men fordi Shankars musik fascinerede vestlige musikere, såede han kimen til den betydelige interesse for ikke vestlig musik, der siden førte til etableringen af distributionskanaler, udgivelsespraksis og turneer med kunstnere fra andre egne af kloden end Europa og USA.
