Det var en ...
Mørk og – nå ja, om ikke stormfuld, men så i hvert fald råkold aften. Tåget, intet udsyn. Nu er det ikke for at trampe barfodet rundt og presse al saften ud af de gamle floskler, men sådan som de smalle gader midt mellem byens højeste nybyg og områdets gamle industri lå øde hen, føltes Carlsberg Byen (der af en eller anden grund ikke hedder Carlsbergbyen) seriøst som en spøgelsesby. Forladt, klam, kold.
Ikke ligefrem det bedste udgangspunkt for en ny bydel, der sælger sig selv på, at borgerne kan »gå på opdagelse i et væld af forskellige rum og stemninger« mellem bygningerne, som det lyder i salgsopstillingerne. »Et levende kvarter«, kalder bygherrerne det andetsteds. Ikke lige denne aften, ikke lige på denne årstid.




























