Hvad er det her for et sted?
Fra fortovet og cykelstien syner Hero Deli måske ikke af meget, og man kunne let overse den lille, nyåbnede sandwichbar ved Den Røde Plads på Nørrebrogade, hvis ikke man da lige bremsede ned til snegletempo på vej forbi.
Men lad mig sige det sådan her: Gør holdt! For inde bag disken i det mikroskopiske lokale med de tre siddepladser i vinduet sker der ting og sager med brød og fyld, der er både pengene, kalorierne og en omvej værd.


























