Hvad skal der egentlig til, før man gider anbefale en café? Det spørgsmål sad min gæst og undertegnede og småfilosoferede over, mens vi skrabede vores tallerkner for citron/ingefærmuffins og en gulerodskage (henholdsvis 18 og 23 kr.). Spørgsmålet var presserende. For vi sad i lædersofaen på Bartof på Ndr. Fasanvej og forsøgte at samle trådene fra et cafémåltid, der havde været ganske middelmådigt. Og en caféoplevelse, der var langt, langt over standard. Rundt omkring på cafeerne hænger tingene normalt sammen. Hvis der er original stemning og afslappet atmosfære, er der også tænkt tanker i køkkenet og gjort noget ud af drikkevarerne. Men det lighedstegn kan man desværre ikke sætte på Bartof. En café, der satser på livemusik, og som på forunderlig vis virker hyggelig og hjemlig - med gyldne vægge og masser af gammelt/knap så gammelt tingeltangel. Denne torsdag var livescenen nu fyldt op med borde og modne stamgæster. Den gode stemning begyndte allerede oppe i baren, da jeg forhørte tjeneren med langt, gråt hår og blank isse om en af stedets 18 fadøl - forårsbryggen fra Herslev. Hans begejstring og fortælle/overtalelsesevne ville ingen ende tage. Scenen gentog sig på fremragende vis, da hans yngre kvindelige kollega solgte os en dessertøl, der var lavet i samarbejde med Svaneke Bryghus og et bornholmsk chokoladefirma. Vidende og smittende betjening. Og overraskende god øl, synes jeg, skønt min gæst syntes, den mindede om en Cocio-kakaomælk. »Det her er den perfekte dagligstue. Et sted, hvor man gider mødes - det skal en café kunne«, konkluderede min gæst næsten euforisk - godt hjulpet af The Beatles 'Come Together', som den ældre tjener netop havde smækket på anlægget (og som vi begge i smug sad og nynnede med på). Og jeg var næsten 100 procent enig. Men desværre vokser træerne ikke ind i himlen på Ndr. Fasanvej 46. Menukortet er en nitte, skønt det både er ganske omfattende og ret billigt. Vi nuppede en gang frikadeller med salat (48 kr.), en sandwich med parmaskinke og soltørrede tomater (50 kr.) og en tapastallerken (80 kr. - kortets dyreste). Vi kunne også have taget nogle nachos, en græsk salat, chili con carne eller tilsvarende fortærskede caféklicheer. Portionerne var da store, men hverken begavet udført eller synderligt hjemmelavet. Kun brødet (og kagerne) var interessant. Nå, meget kan tilgives, så længe tjenerne synligt nød deres job, og der var Beatles i højttaleren. Nu var vi nået til 'Here Comes the Sun', alt imens stamgæsterne kastede sig over backgammon og dartskiven, og regnen tog til ude på Frederiksberg. Det bliver caféoplevelsen, der vinder denne gang. For dagligstuen Bartof vil ikke slippe min hjerne - den fortjener en kæmpe anbefaling, så længe du svømmer hen i tjenerens prædiken, lædersofaerne og holder dig til øllet.