Nordre Frihavnsgade har altid været den store handelsgade på Østerbro. Og den har også altid været symptomatisk for den sociale splittelse i området, idet den begynder ved det fine strøg Østerbrogade og slutter i den absolut ydmyge ende ved Nordhavn Station, hvor havnearbejderne i sin tid boede, og hvor der var rigtige værtshuse med slagsmål, banden, tatoverede sømænd og andet for Classensgadekleseriet forargeligt leben. Det siger ikke så lidt om denne cafékontrollants baggrund, at mit kendskab til Østerbro i min tidlige barndom begrænsede sig til denne del, fordi det var her, min fars nu afdøde broder Leif boede. Indtil vi selv flyttede til Borgmester Jensens Allé og lod os endegyldigt indlemme i den mellemste middelklasse. Og derfor var det også med forventninger om et møde med fortiden, jeg troppede op på Café Flottenheimer, der ligger i den såkaldt billige ende af Nordre Frihavnsgade - stykket mellem den kedsommelige Strandboulevard og den om muligt endnu mere triste Østbanegade. Men der er sgu ikke meget havnearbejderstemning på Flottenheimer, og tak for det. Indretningen er chik på den afdæmpede måde; der er importeret øl i hanerne, og bespisningen er absolut moderne cafémad, som hverken er fortænkt eller popsmart. Café Flottenheimer har ikke haft åbent i mere end en måned, men er kommet rigtig godt fra start. Der tales pænt om den. Og det er fuldt fortjent. For maden er god og billig, og man bliver behandlet pænt. Vi prøvede lidt af hvert og kan konstatere, at den uundgåelige caféburger i Flottenheimer-regi er en lækkerbisken (70 kr.), og at man også forstår at tilberede en pariserbøf med tutti la svineria (60 kr.), som man siger i kvarteret. En havørredsalat var også delikat (55 kr.). Og så er der de lækreste salater på stedet. De kan enten nydes som tilbehør eller som selvstændig ret. Virkelig forfriskende med noget, der er bare tilnærmelsesvis ernæringsrigtigt i et gastronomisk miljø, der ellers alt for ofte satser på tryghedsmams med masser af kulhydrater og fedt. Har man en sød tand, er stedet også leveringsdygtigt i desserter, kager eller en regulær slikskål (15 kr.). Men på kaffeområdet, skal der gøres en indsats. Hverken espressoen (15 kr.) eller cappuccinoen (20 kr.) var af en temperatur, der kan kaldes andet end lunken. Og godt nok skal kaffe ikke være brandvarm (selv om man her til lands har levet i den fejlagtige tro i mange herrens år), men den skal altså være så tilpas hed, at sukkeret kan smelte ved let omrøring. Det var desværre ikke tilfældet her. Til gengæld smagte den sådan set o.k., hvis man er til halvkold kaffe. Men det overordnede indtryk er, at Café Flottenheimer er et sobert og hyggeligt sted med rigtig god mad til uhyre fornuftige priser. Så man behøver ikke længere rynke på næsen af den billige ende af Nordre Frihavnsgade. For nu er den billig på den fede måde. Og havde kaffen været bedre, så var den fjerde kop kommet op af posen.