Kom nu, King!!«. Den skaldede, fedladne mand i lædervest hiver i sin hund, der har set sig lun på et par cafégæster. Ejeren vinder til sidst Kings interesse, og de forsvinder sammen ned ad Holmbladsgade. Vi er uden for café Bizzaro. Det er frokosttid. Fredag. Sidder sammen med Amagers nyindflyttede, pæne mennesker i stålmøbler. Spiser brunch. Drikker hyldeblomstcider. Og betragter Holmbladsgade. »Det er godt nok kontrastfyldt, hva!«, mumler medspiseren. Bizzaro er indrettet med lette møbler og et svævende modelfly i loftet. Det ligner et teenageværelse fra 90'erne. Lige overfor ligger Mads Bondes Bodega med plastiktegltag og fake-bondehusvinduer. Jeg giver ham evigt ret, og sammen ærgrer vi os over, at maden netop mangler den kontrast. En del af retterne er udsolgt, så vi har bestilt en sandwich med gedeost og grillet aubergine til 69 kr. En kombination, der viser sig at være fed/fed og virkelig mangler noget skarpt og syltet - der kan skabe kontrast. Suppen (59 kr.) lider af samme problem. Gazpachoen - der burde være hyldevare, så snart solen skinner - er desværre udsolgt. I stedet anbefaler tjeneren en suppe med kylling, citron og ingefær. De friske og skarpe elementer er dog kun til stede på barskiltet, for den smager af vintermad, kylling og mørk bouillon. Synd, når det nu er højsommer på Holmbladsgade. Bedre er den anbefalede brunch, men indholdet er så standardiseret, at det næsten er en kliché. Det samme er de 89 kr., den koster. Bedst er så afgjort rugbrødet. Og ciabattabrødet. På Bizzaro bager man selv, og det skal de have point for. Bare de husker saltet næste gang. Vi nipper til vores dyrt indkøbte isvand. Slår mave. Bestiller god kaffe og en fin mandel-appelsinkage. Fin, så snart man lige er igennem et alt for tykt lag af noget, der smager som en mellemting mellem glasur og creme fraiche (35 kr.). Gætter på, hvad navnet mon hentyder til. Det kan næppe være lokalet. Eller maden. Faktisk kunne Bizzaro ligge hvor som helst i Nordeuropa, uden at nogen ville løfte et øjenbryn. Måske hentyder navnet til Amager? På trods af førerløs metro og rå mængder stål og glas på Fælleden er øen stadig en slags københavnsk frilandsmuseum med et finmasket net af smørrebrødsforretninger, møntvaskerier og bodegaer med blyindfattede ruder. Indrømmet, set i det lys er café Bizzaros klubværelsesstemning da lidt bizart. Lidt.