»Jeg ville faktisk hellere have spist en sildemad derhjemme«, surmulede min medspiser, da vi traskede hjem gennem sneen. Gokken og Kokken er da mest kendt for folkefest og kopibands lørdag aften. Men faktisk er der en anselig mængde lokale, der hænger ud ved frokost- og aftenstid. Det kan godt undre. Kvaliteten er hverken værre eller bedre end hos de mange fastfood-naboer, der ligger tæt i denne del af Nørrebrogade. Den venlige tjener anbefalede kort og godt »burger«. Og den har kortet hele 11 forskellige af. Vi nuppede den spanske version med hvidløgsstegt peberfrugt - måske påvirket af stemningen, for Gokken og Kokken kunne den aften sammenlignes med en spansk landevejsbar. Dels på grund af lokalets plastikfinish og de høje cafeterialignende sofaer. Dels på grund af den intense larm af Sydeuropa fra storskærmen, der viste FCK mod RBK. Selve kampen interesserede kun et mindretal i detnæsten fyldte lokale. En del - og her snakker vi både unge og noget ældre - sad bare og spiste alene. Skævede op på storskærmen, når speakeren råbte højest. Den medrivende - næsten spanske - scene blev afbrudt af maden. Bevares, peberfrugten var til stede i den spanske burger, men smagen blev overdynget af rå mængder af salatmayonnaise, smelteost, kedeligt kød og en på alle måder ordinær burgerbolle. On the side var der nogle alt for stegte kartofler (sammen med bundsjatten fra frituregryden - f.eks. forkullet bacon). Det er altså for nemt. Og for dyrt. Her kostede herligheden 89 kr. - naboerne ude på gaden klarer noget tilsvarende for langt under det halve. Så var der kastet lidt flere ambitioner i min medspisers wokret med marineret kylling og lynstegte grøntsager til 95 kr. Kyllingen var fin nok, men grøntsagerne var enten lidt for lynstegte, eller også var kokken lidt for doven med kniven. For de meget store stykker champignon, gulerod og persillerod var i hvert fald for rå. Retten smagte mest af soja og sursød chilisauce, og det er der ikke meget skæg ved til en hund. RBK scorede. Den brogede skare kikkede opmærksomt mod skærmen, og vi bestilte kaffe (25 kr. for en lille, okay stempelkande) og kage til 35 kr. Æblekagen var acceptabel, mens chokoladekagen mere smagte af industrielle krumspring. Og så grænser det til stuearrest at servere umoden melon til. Hallo, vi er i marts! Udskejelserne endte på 370 kr. inklusive to gode øl og et lille glas friskpresset appelsinjuice. Maden inkasserer ikke mere end en enkelt kop - vi blev trods alt mætte. Men den folkelige stemning, og det helt igennem ærlige menukort trækker op. Et kort, lige så sobert som en pølsevogns, hvor man hverken lover 'byens bedste', 'håndplukket' eller andet gejl. Kampen endte i øvrigt 2-2. Men da var vi ude i sneen og fablede om sild.