Der er ikke en eneste gæst hos Bliss, hvor kun røgen fra kaminen antyder, at den har været i live. Så forventningerne daler til minusgrader i det kolde rum, hvor røde og sorte puder ligger spredt på bænke under apotekerloftet.
Men levende lys og gamle sprøde optagelser med Billie Holiday tør stemningen op. Og endnu bedre går det efter et par glas friskpresset æble- og appelsinjuice, der var velsmagende, men også betalt (35 kr.) for de relativt små glas. 80 procent alkohol Menukortet byder bl.a. på både dansk frokosttallerken, sandwich, forskellige tapas og – efter cafeens eget udsagn – Skandinaviens største udvalg af absint.






























