I 60'erne var kollektivet Sofiegården på Christianshavn en slags forløber for Christiania. På loftet af det gamle hus øvede det ukendte band Gasolin', på etagerne boede det mere alternative Danmark (inklusive d'herrer Wili Jønsson og Kim Larsen), og i værtshuset i kælderen hørte man jazz, drak bajere og kæderøg. I 1969 blev Sofiegården ryddet for 'slumstormere'. Værtshuset i kælderen overlevede dog husets efterfølgende sanering. Også Gasolin' forandrede sig. I 1971 kom deres første plade, og så var det slut med en trækvogn som turbus og trange øvelokaler. Men bandet glemte ikke stamværtshuset i kælderen. Ja, de skænkede sågar stedet et par af deres guldplader, der i årevis agerede trækplaster på de tobaksgule vægge. Sådan lyder legenden om Sofiekælderen. Hvor meget der er sandhed, fortaber sig. Alt er i hvert fald anderledes i dag, hvor lokalet er malet lyst, og de lette møbler er fra Paustian. Sofiegårdens nye ejer Johnny Hansen har aldrig set skyggen af de berømte guldplader. Eller noget andet nostalgi fra dengang. Og han har heller ikke tænkt sig at genopfinde det. Fremover står den på champagne-bar, cocktails, loungemusik og spisehus, betror han os. »Det er vel en grund til, at det gamle sted lukkede. Men synes I ikke, det nye lyder sjovt, hva'?«, spørger han. Sjovt, måske. Men knap så originalt som menukortet, der om dagen koncentrerer sig om gamle danske klassikere som tre slags sild og pariserbøf. Og nu er det søndag og frokosttid. Solen skinner, så vi går op af kælderen og ud til caféens borde ved Christianshavns Kanal. Smukkere omgivelser fås næppe, uden at der går Nyhavn-cirkus i det. Maden er enkel, men yderst velsmagende. Ganske vist smager den hjemmelavede remo til fiskefileten(85 kr.) mere af Thousand Islands, men det gør intet, for smagen er skarp og hjemmerørt. På den anden side af cafébordet fremkalder min medspisers grilledemørbrad med champignon i flødesauce og en bunke bløde rødløg (95kr.) lige så meget tilfredshed. »Jeg tror, de har en rigtig kok ansat. Salaten er endnu vildere!«. Salaten til 80 kr. er mættet med avocado, grønne bønner, ristede kartofler, cherrytomater og en håndfuld confiteret andekød (saftigt kød, der er kogt så længe i fedt, at det trævler). Så afgjort den mest interessante salat, jeg har fået i min tid som cafékontrollant. Prammene fra kanalrundfarterne holder nærmest i kø under os. Guiderne messer Københavns lyksaligheder ud af højttaleren. Et par Audier og nogle cabrioleter rumler forbi på den brolagte gade. Alt foregår roligt - vi er så langt fra Rabalderstræde som noget. Det kan man græde over. Eller tage ned og spise på Sofiekælderen i stedet. Det sidste kan varmt anbefales, for priserne er rimelige, udsigten - hvis man kan sidde udenfor - er eksemplarisk, og køkkenet langt, langt over middel. Også kan man jo altid høre lidt Gasolin', når man kommer hjem.