De parisiske fortovscaféer har været forbilledet for alt for mange københavnske caféer, hvis fantasi begrænser sig til standardpakken med spejlvægge, indrammede Toulouse-Lautrec-plakater og fyldte croissanter på menukortet.
Det minder efterhånden om franchise og er nogenlunde lige så fransk som en kop Café Noir i en Føtex-bistro. Men på Frederiksberg lykkes den franske forbindelse for Café Sokkelund i en grad, så man efter et par Kronenbourg-øl er lige ved at sige »merci«, når tjeneren serverer den næste. Allerede udenfor får cafeen Smallegade til at minde om en trafikeret pariserboulevard, med bordene presset sammen på det trange fortov. Selv om bilerne kører tæt forbi, er der fyldt med spisende gæster i solen – det er metropolsk frokost i et bombardement af sanseindtryk. Indenfor er der dømt kompromisløs brasseriestil. De obligatoriske spejlvægge træder i karakter som genspejling af en hektisk frokoststemning ved de små borde, hvor Frederiksberg-folket griner og taler så højlydt, at den lave musik overdøves fuldstændigt.
