Der er overhovedet ingen tvivl om, hvilken nationalitet Café Figaro i Willemoesgade på Østerbro har, selv om adressen er lige så pæredansk som rabarbergrød og seler til joggingbukser. Den er fransk. Fjernsynsapparatet i loftet viser fransk fjernsyn. Skiltene på væggen er af samme type som på listige bistroer i Frankrig. Og den håndskrevne menu på tavlen på disken fortæller naturligvis - på fransk - om dagens franske retter. Man savner slet ikke, at der ud af højttalerne strømmer Georges Ulmers 'Pigalle' - de glade musettetoner ligger nemlig latent i luften som et uhørligt akkompagnement til et tableau, der er mere fransk end café au lait og Gauloisescigaretter (sans filtre, naturellement), mere genuint gallisk end Asterix og alle hans gæve gallere tilsammen, ja mere fransk end Eiffeltårnet stukket op bagi på Jacques Chirac med baskerhue og en hel pose baguettes under armen. Betjeningen er også tydeligvis fransk i sin facon. Venlig, afmålt og professionelt imødekommende. Lidt i modsætning til stedet selv, der er uhyre indtagende, ja faktisk rigtig hyggeligt sådan lidt rustikt-agtigt - og udenfor i Willemoesgade kan man sidde og nyde den dejlige sommeraften til tonerne af akkumulerende friværdi og knirkende barnevogne af mærket Silver Cross, kun forstyrret af lejlighedsvise mellemklassebilers rolige trillen hen over gadens toppede brosten, eller skulle man ligefrem sige paveer, som Jørgen Leth givetvis ville have gjort det. Menukortet er beskedent. Man kan få sandwich, lidt salat, dagens suppe og dagens ret. Men det er også aldeles rigeligt. Og især de rustikke serveringer, som udgør dagens ret, har opnået en ikke ubetydelig reputation i lokalområdet, vores eget lille arrondissement. Da vi, LiSTEN-skribenten og undertegnede, aflagde fransk kontrolvisit stod den på landkylling i estragon med kartofler (75 kr.) - og den var aldeles glimrende, rigtig landlig og dejlig mør. Og en perfekt efterfølger til den luksuøse charcuteritallerken med både foie gras og laksefisk (118 kr.), vi havde delt som snack i selskab med en glimrende hollandsk Christoffel Bier. Øludvalget er ikke småligt nationalistisk, men uhyre stort og paneuropæisk. Fornemt, i betragtning af at stedet faktisk er en vinbar. En dagens salat (58 kr.) - serveret med grillet gedeost på brød - var til gengæld ikke i orden. Brødet var brændt på, og dressingen var så eddikesur, at der gik flere timer, inden fornemmelsen af hønserøv fortog sig fra mundtøjet. Bestemt ikke behageligt og et klart minus. Kaffen smagte dejligt og var tilpas varm. Hvilket bringer os frem til de tre kopper, vi vil tildele Figaro for at være et godt frankofilt bud på en bistro. Som dog skal arbejde lidt med attituden og huske på, at man til dressing skal bruge eddike som en gnier og olie som en ødeland. Ikke omvendt.