Kokken laver verdens bedste spaghetti bolognaise. Men den er ikke trendy nok til spisekortet, så den er kun til personalet«. Trendy? »Ja trendy! Kik jer omkring. Synes I ikke, her er trendy?«. Tjeneren var i højt gear. Hang hen over vores bord. Smilede, jokede og forklarede så åbenhjertigt, at udefrakommende skulle tro, vi var ekskærester eller bedste venner. Ligegyldigt om tricket var instrueret eller ej, så virkede det smukt. Du føler dig virkelig hjemme på The Laundromat Café. En følelse, der understøttes af reoler med slidte bøger fra antikvaren på den anden side af Elmegade, røde lamper og palisandertræ på væggene - der leder tankerne hen på et gammeldags cafeteria - og blid funk-soul fra højttaleren, der flere gange fik spontan opmærksomhed og overvældende ros fra min musiske medspiser. Hjemmefølelsen understreges yderligere af nogle rumlende vaskemaskiner og en tørretumbler. For på papiret er The Laundromat både café, vaskeri og udstillingsvindue for antikvaren. Trendy - eller bare nyskabende - selv om det nok er cafeen, der genererer den største omsætning. Tjeneren kunne i hvertfald afsløre, at der kun var ca ti, der brugte maskinerne på en almindelig dag. Lidt under en tredjedel af gæsterne denne halvsene mandag aften. Og det er forståeligt. For vaskeriet ligger inde i selve The Laundromat, og hvem gider vade igennem en café og udstille sine sure underbukser og svedige sengetøj? Spisekortet er ikke specielt stort. Alligevel var det svært at bestemme sig - selv efter en grundig og yderst subjektiv uddybning fra tjeneren. »Så henter jeg øl. I kan bare sidde og marinere videre over kortet«, fnisede hun og kom med to stykker fra det dyre, men ret forudsigelige udvalg. Vinkort var det intet af, men der blev henvist til to åbne flasker i baren - en oversøisk på Cabernet og en oversøisk på Chardonnay. Knap så trendy. Fiskesuppen fristede, men det var som sagt mandag - fiskehandlerenslukkedag - så køkkenet kunne ikke levere. Ærlig snak, der afslørede foragt for mirakelterninger, fryse- og dåseløsninger. Heldigvis var en simpel - men fremragende - hjemmelavet pasta med en grovhakket pesto og rustikke tomatbrød (95 kroner) trendy nok til at komme igennem nåleøjet. Ligesom kyllingesandwichen med masser af hjemmekogt, trevlet lårkød og bagte peberfrugter og moden sur-sød mango (78 kroner). For slet ikke at tale om salaten med store skiver moden avocado, tomat, en knivskarp sennepsdressing og hjemmeudstenede oliven, så stensmagen var bevaret og irritationsmomentet fjernet (85 kroner). »Det er rigtigt godt, det her. Jeg ved det, fordi jeg har kigget på kokken, mens han lavede det«, sagde aftens mandlige tjenerindslag og grinede så det rungede, mens han satte et lille træbord sammen med vores for at få plads til de enorme - caférigtige - tallerkner. Vi var enige. Alt fra køkkenet var flot serveret - uden overflødigt og café-smart pynt. Alt var enkelt tænkt, havde en funktion, smagte stort. Kun på væskesiden var der spring over det laveste gærde. Ellers er det faktisk kun priserne, der kan afskrække mig fra et par ugentlige besøg - 421 kr. for de tre retter, to øl, to te og en lille fin Creme Brulée er penge. Men du kan sagtens blive mæt for mindre, og sammenlagt er ankerne faktisk småting. Småting, fordi The Laundromats koncept (endnu) er så enestående, afslappende og personlig. Jeg håber, det bliver en god gammeldags succes. For The Laundromat er meget mere end bare trendy.