Hvis ikke det var for de duvende kulørte lamper i kastanjernes kroner over den store terrasse, hvis ikke det var så forbandet hyggeligt at sidde i de lysegrønne havemøbler, og hvis ikke betjeningen havde været så uforskammet familiær, ville Haven nok have fået dumpekarakter. Havens menukort er primært en smørrebrødsseddel.
Kun en børnemenu, koldskål og information om weekendens grillmuligheder stikker ud blandt ’rullepølse med løg og sky’, ’hønsesalat med bacon’ og ’flæskesteg med rødkål’.






























