0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frederiksberg-café ville gerne være venner med Politikens anmelder. Men det bliver et pænt nej tak

Vi bliver nok ikke mere end høfligt bekendte, Mig & Venner. Cafeen på Frederiksberg serverer gedigen morgenmad, men viser ikke meget temperament.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Annika Byrde
Foto: Annika Byrde

Mig & Venner på Vesterbrogade.

Cafeanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Cafeanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Måske er det de teglfarvede vægge, der gør det? Giver et indtryk af, at den relativt nyåbnede Mig & Venner er et solidt foretagende, der har tænkt sig at blive stående. Som murværk. Modsat så mange andre cafeer, der åbner på Vesterbrogade og lukker igen, inden man når at få en refill i koppen.

Her er der investeret i en indretning, der holder. Gedigne møbler i mørkt træ og kernelæder og styr på detaljerne med facetslebne glas, pæn keramik og stålsugerør, der ikke belaster klimaet. Udenfor stoltserer cedertræer med deres noble blågrønne nåle i potter, hvis man kigger over mod naboen, michelinrestauranten Formel B.

Vi er i den ende af Vesterbrogade, der hører under Frederiksberg. Altså i den pæne ende, hvor cafégæsterne godt tør stille barnevogne langs facaden, mens de selv drikker en latte og læser et magasin.

Ikke at Mig & Venner er dyr eller noget, der minder om snobbet. Slet ikke. Men heller ikke slubbertflabet, som Gasolin’-citatet fra 1977 over døren ellers leder op til: ’De siger: hva ska du ha min dreng? Jeg si’r det bedste til mig og mine venner’.

Og får man så det allerbedste? Njah.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce