Måske er det de teglfarvede vægge, der gør det? Giver et indtryk af, at den relativt nyåbnede Mig & Venner er et solidt foretagende, der har tænkt sig at blive stående. Som murværk. Modsat så mange andre cafeer, der åbner på Vesterbrogade og lukker igen, inden man når at få en refill i koppen.
Her er der investeret i en indretning, der holder. Gedigne møbler i mørkt træ og kernelæder og styr på detaljerne med facetslebne glas, pæn keramik og stålsugerør, der ikke belaster klimaet. Udenfor stoltserer cedertræer med deres noble blågrønne nåle i potter, hvis man kigger over mod naboen, michelinrestauranten Formel B.
Vi er i den ende af Vesterbrogade, der hører under Frederiksberg. Altså i den pæne ende, hvor cafégæsterne godt tør stille barnevogne langs facaden, mens de selv drikker en latte og læser et magasin.
Ikke at Mig & Venner er dyr eller noget, der minder om snobbet. Slet ikke. Men heller ikke slubbertflabet, som Gasolin’-citatet fra 1977 over døren ellers leder op til: ’De siger: hva ska du ha min dreng? Jeg si’r det bedste til mig og mine venner’.
Og får man så det allerbedste? Njah.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
