Kager, Kunst og lækker lyd på Statens Museum for Kunst
Den 12. april rykker musikkonceptet Lækker Lytter ind på Statens Museum for kunst og sørger for en lydkulisse med lige dele chill out og eksperimenterende elektronica. Tobias Willner fra succesrige Blue Foundation vender plader, mens den aktuelle kunstner Lilibeth Guenca Rasmussen, der pt. udstiller sit EgoShow på museet, klipper påskepynt med gæsterne.
Når både ører og øjne er mættede af indtryk, kan du også få tilfredsstillet ganen: I dagens anledning serveres der kunstneriske kager fra Hiroshima Delights, der ynder at eksperimentere med vingummi, lakrids, marshmallows, farve, fløde og form i kagekreationerne. Hele arrangementet er gratis. Læs anmeldelse af 'EgoShow'
Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, København Ø. www.smk.dkForestilling og debat på Rialto Teatret
Digter og dramatiker, Niels Brunse, har skrevet det uhyggeligt aktuelle teaterstykke Skyggen fra 44 , om en mand, der indhentes af sin blakkede fortid og en datter, der konfronteres med sin fars hemmelighed. De to hovedroller er besat af Preben Harris og Christine Albrechtslund.
Efter hver forestilling indbydes der til en opfølgende debat mellem publikum, de medvirkende og på visse aftener særligt indbudte gæster. Læs anmeldelse af 'Skyggen fra 44'
Rialto Teateret, Smallegade 2, Frederiksberg. www.rialtoteatret.dkCamp og kult i Filmklubben Loco Ono
Synes du Cinemateket er for prætentiøs og de øvrige biografer for kommercielle? Elsker du oversete, glemte eller fortrængte b-film? Så er filmklubben Loco Ono det ultimative alternativ. Den lille københavnske filmklub viser hver torsdag kl. 20 camp-, kult- og kitsch-film i Christianshavns Beboerhus.
Loco Ono har netop sat medlemsprisen ned fra 125 kroner til 80 kroner for resten af sæsonen, der løber frem til juni måned. Der er derfor er rig mulighed for at pleje din indre moviebuff de kommende torsdage i forårsmånederne, hvor titler som Zombie Holocaust, Cocksucker Blues og Soul Vengeance er på programmet.
Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, København K. Se mere på www.locoono.dk
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen