En ung kvinde rejser sig. I hånden holder hun en mikrofon, foran sig har hun publikum i Charlottenborgs højloftede sale. Fra højtalerne bølger introen til kærlighedssangen ’I Will Always Love You’, udødeliggjort af først Dolly Parton, siden Whitney Houston, to store fortolkere af følelsernes virvar. Ved siden af kvinden er der en karaokeskærm.
Hun ser alvorligt på publikum og begynder så at synge.
Om kompetencebaserede lønninger, om fryns i ansættelsen, om fælles mål, dedikation til arbejdet og om at have tid til Activities of Daily Living, som er human ressource-sprog for personlige hverdagshandlinger som spisning, badning, påklædning, mobilitet og toiletbesøg.
Pist væk er de bittersøde erindringer, Dolly og Whitney plejer at stævne ud med. Og så begynder omkvædet:
