Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Maud Lervik (arkiv)
Foto: Maud Lervik (arkiv)

Lad dig ikke forskrække af de orange farver eller smagen af stødt æble og skibslak. De kemiløse naturvine er faktisk ganske nemme at drikke.

Blufferens guide til naturvin i København: Hvorfor fa'en skal vi drikke orange vin fra Georgien?

Det er blevet hipt at drikke og diskutere naturvine, men føler du dig også lidt dum, når du egentlig ikke kan svare på, hvad der gør noget vin mere naturligt end andet? Bare rolig, Ibyen tager dig i hånden gennem usprøjtede vinmarker og ind på byens bedste naturvinbarer.

Alle dine venner taler henført om georgiske orangevine lagret i lerkrukker, oxidative Jura-vine med farve som morgenurin og biodynamiske Beaujolais-vine, som bliver lovprist som tørstslukkende supersaft.

Saften er selvfølgelig naturvin, og under hver en sten i byen gemmer der sig efterhånden en fuldskægget og tatoveret sommelier i læderforklæde, som gladeligt vil sælge dig både flaskegæret pet. nat. og orangevin fra Georgien.

Selv om de fleste af dem heldigvis er både fagfolk og behagelige værter, så føler du dig alligevel lidt udenfor, for du synes jo egentlig, at den ripasso, du plejer at købe på tilbud i Føtex, smager helt ok.

Du har stadig til gode at finde storheden i den usvovlede, ufiltrerede og så vidt muligt umanipulerede ’saft’, som har været the talk of the town på byens toneangivende vinbarer og restauranter i de senere år. Og da du jo blot er et tørstigt menneske, et simpelt flokdyr, som gerne vil passe ind i tidens urbane strømninger, er du alligevel lidt nysgerrig på, hvad det der naturvin er for en størrelse.

Men hvor starter du din rejse fra ripasso til rkatsiteli? Som ja, du gættede rigtigt, er en georgisk druesort. Frygt ej, det er ikke spor svært.

Det handler grundlæggende om at drikke god vin og drikke den nu, mere end det handler om at begrave sig selv i snak om prestigefulde vinområder

Ok. Men før vi starter, har jeg et godt spørgsmål: Hvad gør noget vin mere ’naturligt’ end andet? Hvad definerer en naturvin?

Stil det spørgsmål til alle, der beskæftiger sig professionelt med naturvin, og de vil sukke i varierende grader mellem let og opgivende. Alligevel vil de alle forsøge at give dig deres personlige bud på et svar.

Der foreligger nemlig ikke nogen klokkeklar definition på, hvad en naturvin er, og det er nok det spørgsmål, som har givet naturvinstilhængerne mest hovedbrud og kritikerne mest vind i sejlene. De fleste er dog enige om, at naturvin er forsagelsen af kemi i nogen som helst form i vinen, herunder konserveringsmidlet svovl, som bruges i rundhåndede doser i masseproduceret vin.

Den tilsætning kender du, og det er der en grund til, for det er det eneste tilsætningsstof, som vinproducenterne ifølge loven skal deklarere på etiketten. Men flasken kan i virkeligheden rumme en verden af kemi, og svovl er bare et af de 52 tilladte tilsætningsstoffer, som må tilsættes vin produceret i EU.

Det kan betyde, at lækkerier med eksotiske navne som kaliumdisulfit, calciumtartrat og calciumkarbonat finder vej til dit glas og din organisme, når du safter dig ned i en bag-in-box.

Så hvis du tror, at din ripasso fra Føtex er et hæderligt og rent landbrugsprodukt bestående udelukkende af den gærede og lagrede saft fra pressede druer, så er det på tide at begrave dine romantiske forestillinger om den konventionelle vinindustri. Naturvin derimod er antitesen til den kemifyldte industrielle konsumvin og er et forsøg på at skabe et produkt med så lidt menneskelig indgriben som muligt.

Det betyder ingen brug af pesticider i marken, ingen brug af laboratoriefremstillet industrigær, som styrer gæringen og fremmer særlige smagskarakteristika, og ingen tilsætningsstoffer, hverken i kælderen eller i flasken.

Du synes jo egentlig, at den ripasso, du plejer at købe på tilbud i Føtex, smager helt ok.

Nogle naturvinsproducenter bruger dog en lille smule svovl for at stabilisere vinen ved tapning, men det er altid i mængder, som ligger dramatisk langt under de tilladte. Fraværet af svovl giver – når tingene lykkes – vine, som føles saftige og lette, og som nærmest tigger om at blive hældt ned i store slurke. De er ganske enkelt nemme at drikke. Franskmændene kalder dem gerne ‘vins de soif’ – vin til tørst!

Og du kan bare drikke løs. For fraværet af svovl og alskens anden kemi betyder, at din lever i stedet kan sætte alle kræfter ind på nedbrydningen af alkohol. Du får derfor ikke lige så slemme tømmermænd, som når du drikker konventionelle vine. Eller det er i hvert fald en sejlivet påstand blandt tilhængerne. Om den holder eller ej, må du selv finde ud af.

Naturvinens verden virker endnu mere uoverskuelig end den almindelige vinverden. Hvad i alverden skal jeg gå efter?

Når du skal kortlægge nyt land i din opdagelse af naturvinene, er det vigtigste i virkeligheden at glemme alle dine forudindtagede holdninger til, hvordan en vin eller en drue fra et bestemt område skal smage. Gå i stedet på opdagelse med stor tørst og et åbent sind. Smag på noget nyt. Hver gang.

Hvis du normalt drikker champagne, så prøv i stedet en pétillant naturel – eller pet. nat. – som er gæret færdig på flasken og derfor både er let og lifligt perlende og en lille smule grumset, fordi gærcellerne stadig vælter rundt i bunden af flasken.

Metoden kaldes også méthode ancestrale, og mon ikke du kan finde et par eksemplarer af drikken på Vesterbros nye vinbar Ancestrale, som tager sit navn fra metoden?

Naturvin handler også om at kaste sig ud i noget provokerende og ukendt. Du kender formentlig også allerede druerne merlot, chardonnay og pinot noir, så måske burde du prøve en assyrtiko, en chasselas eller en gamay næste gang.

Vinbutikken Vintro på hipsterparadiset Ravnsborggade har for eksempel gjort det til sin mission at være med til at fremme biodiversiteten og udbrede kendskabet til de hundredvis af druesorter, der findes alene i Europa.

Derfor kan du altid finde vine på mindst 150 forskellige druesorter i butikken, som både fører naturvine og mere traditionelle vine. Dog altid med udgangspunkt i vine, som er fremstillet med et minimum af kemi. Hver uge afholder butikken smagninger, hvor du kan blive klogere på et tema eller et vinområde.

På søndag er der tilfældigvis smagning af orangevine.

Skråt overfor finder du butikken Rødder & Vin, hvor den fuldskæggede færing Solfinn Danielsen har slået sit navn fast som Københavns gamay-ambassadør nummer ét. Du går sjældent tørstig herfra, for han har altid et eller andet finurligt åbent, som du kan smage på, inden du bestemmer dig.

Her er ikke 150 druesorter at vælge mellem, men til gengæld er der altid et stort udvalg af rendyrkede naturvine – mange fra egen import – og især på den uglesete gamay-drue, som i mange år var synonym med tyndsur og billig Beaujolais af værste skuffe,men som i ambitiøse vinbønders hænder kan så uendeligt meget mere. Også i Beaujolais.

Rosévin er fint med mig, men orangevin ... mener de det seriøst?

Hvis du aldrig har smagt orangevin, så gør du klogt i at sidde ned, når du gør. For det vil formentlig ryste hele din opfattelse af, hvad vin kan være. Orangevin smager nemlig hverken som hvidvin, rosé eller rødvin, men er en sær vinhybrid, som har malet sig selv op i sit helt eget orange hjørne af vinverdenen, hvor den vinder større og større indpas.

Orangevin er i princippet bare en hvidvin, hvor drueskaller og kerner efter presning har fået lov at ligge lidt længere i mosten end normalt. I stedet for at fjerne skallerne efter nogle timer, venter vinmageren måske uger eller måneder, og tiden i mosten er med til at trække farve og mundsnerpende tanniner ud af skallerne.

Vinen får en ravgylden farve og en udtørrende tæthed i munden, som minder mere om rødvin, mens hvidvinens frugtige aromaer er veget til fordel for duft af tørret frugt, stødt æble, bergamotte, anis og skibslak. Lyder det perverst? Det er det også. På bedste vis.

Nogle førstegangssmagere vil uden tvivl væmmes, mens andre vil søge tilbage til glasset igen og igen for at undersøge, om det nu også var terpentin, de kunne smage i første mundfuld.

Maud Lervik
Foto: Maud Lervik

Orangevinene har fået en renæssance i de senere år, særligt i Friuli i Italien, men i virkeligheden baserer vinene sig på en mere end 5.000 år gammel teknik fra Georgien, hvor orangevinen gæres og lagres på store lerkrukker kaldet qvevri, som bliver nedgravet for at bevare en jævn temperatur under gæringen.

Du kan gå på opdagelse i en perlerække af både georgiske og andre orangevine på Den Vandrette Vinbar i Havnegade, men også Terroiristen i Jægersborggade og vinbaren Bevi Bevi i Oehlenschlægersgade byder på et godt udvalg af de særegne dråber.

Nogle førstegangssmagere vil uden tvivl væmmes, mens andre vil søge tilbage til glasset igen og igen for at undersøge, om det nu også var terpentin, de kunne smage i første mundfuld.

Er der nogle særligt gode områder?

Verden er fuld af regler. Vinens verden adskiller sig på ingen måde. Her har hvert område ofte strenge og helt specifikke regler for, hvordan druerne til en vin skal dyrkes, gæres og lagres, før producenterne får lov at sætte områdets navn på etiketten.

Naturvinbønderne er måske ikke altid direkte revolutionære, men deres vinopfattelse er mildt sagt ofte i stærk opposition til den gældende i deres område. Derfor opfylder deres vine sjældent områdets lovmæssige krav, eller også bliver deres vine simpelthen fundet som værende så aparte, at de ikke bliver godkendt til at kunne skrive for eksempel ’Bourgogne’ eller ’Chianti’ på etiketten.

Når det sker, byder vinlovgivningen ofte, at vinen skal sælges uden angivelse af oprindelse og årgang. Derfor vil du ofte møde naturvine, hvor der ikke er årgang på flasken og hvor det kan være vanskeligt at afkode, hvor vinen kommer fra.

Det flugter meget godt med den ånd, som hersker omkring naturvin. Det handler grundlæggende om at drikke god vin og drikke den nu, mere end det handler om at begrave sig selv i snak om prestigefulde vinområder og marker.

Naturvinene står dog stærkt i for eksempel Loire og Jura i Frankrig, hvor nogle af naturvinens største navne har hjemme, og hvor der er stærk tradition for at lave vine med minimal indgriben.

Vil du smage Jura-vin sammen med mad, kan du svinge forbi den nyåbnede Restaurant Mes på Jarmers Plads, hvor du finder byens måske største udvalg af naturlige vine fra Jura. Sommeliererne elsker dem, fordi de er fuldstændig rene i frugten, og fordi deres præcise syre skærer igennem maden som et sværdslag.

Andre Jura-vine er bevidst blevet udsat for masser af ilt under fremstillingen, og kontakten med ilt har fået dem til at udvikle såkaldt oxidative noter. Det er for eksempel duft og smag af stødt æble og valnødder, som kan være ganske provokerende for en nybegynder, men som er en gave til ostebordet. Prøv at spise en skive vellagret comté med valnødder og et glas ‘vin jaune’ på siden, og du vil uden tvivl forstå.

Hvor kan jeg blive klogere uden at blive ruineret?

En af byens mest populære vinbarer for naturlig vin er med rette Ved Stranden 10, som ligger i en gammel apotekerforretning lige ud til kanalen. Selv om det ikke er alt på kortet, der er hardcore naturvin, er alle vine udvalgt med et nøje blik for drikbarhed og fornuftig produktionsform.

Hver onsdag klokken 17 er der smagning på Ved Stranden 10, hvor du for 150 kroner kan smage fire-seks forskellige vine efter et skiftende tema. På den nyåbnede Ancestrale i Oehlenschlægersgade kan du hver dag fra klokken 15 til 18 smage tre glas vin for 100 kroner.

Gaarden & Gaden langs Nørrebrogades shawarmabælte kan du møde naturvinsguruen Thomas Spelling. Han er en af Ved Stranden 10’s disciple, som nu har åbnet sin egen afslappede vinbar, hvor han på usnobbet og vidende vis kan tage dig under armen ud i den vilde vinverden, hvis du giver ham lov.

Du kan også tage turen dybt ind under Knippelsbro, hvor vinimportøren Rosforth & Rosforth gemmer sig. Importøren Sune Rosforth er en af landets naturvinspionerer, og hans udvalg varetages blandt andet af Pontus Elofsson, som i mange år var Nomas chefsommelier. Hver lørdag er der gratis smagning af nye sager under broen, og det kan hurtigt blive en interessant eftermiddag.

Jeg gider ikke at nørde naturvin, jeg vil bare gerne have nogle flotte omgivelser at drikke det i til sommer. Hvor tager jeg hen?

Selv om fuldskægget med læderforklædet sjældent hører dig i din viden om fremstillingen af georgisk orangevin, men giver dig lov at drikke i fred og ro, så er der også steder i byen, hvor naturvinen får lov at folde sig helt ud i særligt smukke rammer. Og hvor du endda også kan slippe for at skulle redegøre for noget.

Hvis du er så heldig at have en båd, kan du jo tage den direkte til Refshaleøen, hvor vinbaren og spisestedet La Banchina venter ved en af de tre gamle bådebroer, som stammer fra Refshaleøens hedengangne tid som hjemsted for skibsværftet B&W. Her kan du, med fødderne i vandet, give dig i kast med stedets egenimporterede naturvine fra Italien, mens du nyder solen og udsigten til byen.

Bliver du sulten og tørstig efter mere, kan du lægge vejen forbi naboen Amass, hvor vinkortet udelukkende rummer økologisk certificerede producenter, som alle læner sig op ad naturvinstilgangen.

Er du i den anden ende af byen med penge på lommen, kan du også tage elevatoren op til Parkens ottende etage, hvor Geranium har hjemme. Rasmus Kofoeds lette og biodynamiske køkken passer som hånd i handske til naturvinene, og derfor indtager de stadig en fornuftig plads på den trestjernede michelinrestaurants bibeltykke vinkort.

Læs anmeldelse af vinbaren Ancestrale herunder.

Læs mere:

IBYEN

Jens Hartmann Schmidt

Stor bydelsguide:  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns Hollywood

Casper Dalhoff

Stjernekok åbner nyt sted på Christianshavn:  Her er 5 ting, du skal spise og drikke i september

Martin Lehmann

Det bedste stambord, den klammeste kælder og den smukkeste park:   25 københavnere udpeger deres yndlingssted i byen

Tobias Nicolai/Tobias Nicolai

Ibyens store burgerguide:  Hvor spiser man Københavns bedste burger? Vi viser vej til 12 saftige bud

Ivan Boll

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Mads Elsøe (Arkiv)

Ibyens gadeguide:  Gammelt slumkvarter bobler af gode spisesteder

Martin Lehmann

Stor bydelsguide:  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns rå mutant-bydel på ydersiden af Nørrebro

Emma Sejersen

Velkommen til hovedstaden:   Den ultimative byguide til nye studerende i København

Erik Petersen

Hjælp, min ven skal giftes:  Den perfekte polterabend? Her er 12 anderledes ideer

Louise Herrche Serup

Mor er støjfølsom, far er nærig, og naturvin smager surt:   Her er 10 af de bedste forældrevenlige spisesteder i København

OLESEN PETER HOVE

Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Veras

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København

Jacob Ehrbahn (arkivfoto)

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

Hurra!  Hvor holder man en fremragende fødselsdag i København? Ibyen giver dig 12 stærke bud

Nanna Navntoft

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Jens Dresling

Ibyen guider:  Der er keramik overalt. Besøg disse 5 små værksteder, hvis du vil se noget af det mest interessante

Maud Lervik

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Mads Nissen

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

Louise Serup

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

Jens Dresling

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer

Maud Lervik (arkivfoto)

Ingen gramseri. Ingen racisme. Ingen diskrimination. Er det her fremtidens natklub i København?

Peter Hove Olesen

Rundspørge:  Kvinder overvejer, om de kan forsvare sig med nøgler og paraplyer, når de færdes alene om natten

Peter Hove Olesen

13 gæster i nattelivet fortæller:  »Når folk klapper mig i røven eller hiver ned i min trøje, tænker jeg nærmest ikke over det, fordi det sker så ofte«

Philip Davali/Philip Davali

Send os dit tip:  Hvordan skaber vi et tryggere natteliv?

Peter Hove Olesen

Guide:  Her er 3 københavnske klubber med safer space-politik

Peter Hove Olesen

Natklub-ejer:  »Det største problem, vi har, er at mænd ikke kan opføre sig ordentligt, er for fulde eller for nærgående«

Peter Hove Olesen

Mød Club Mafia:  20 unge patruljerer byens natklubber. De er færdige med diskrimination, sexisme og racisme

Olivia Loftlund

38 organisationer tager afstand fra Distortion-leders status­opdatering:  Vi føler os ikke trygge til jeres gadefest

Joachim Adrian

Distortion-leder undskylder:  Jeg forsøgte at være sjov, og det gik helt galt