Alle dine venner taler henført om georgiske orangevine lagret i lerkrukker, oxidative Jura-vine med farve som morgenurin og biodynamiske Beaujolais-vine, som bliver lovprist som tørstslukkende supersaft.
Saften er selvfølgelig naturvin, og under hver en sten i byen gemmer der sig efterhånden en fuldskægget og tatoveret sommelier i læderforklæde, som gladeligt vil sælge dig både flaskegæret pet. nat. og orangevin fra Georgien.
Selv om de fleste af dem heldigvis er både fagfolk og behagelige værter, så føler du dig alligevel lidt udenfor, for du synes jo egentlig, at den ripasso, du plejer at købe på tilbud i Føtex, smager helt ok.
Du har stadig til gode at finde storheden i den usvovlede, ufiltrerede og så vidt muligt umanipulerede ’saft’, som har været the talk of the town på byens toneangivende vinbarer og restauranter i de senere år. Og da du jo blot er et tørstigt menneske, et simpelt flokdyr, som gerne vil passe ind i tidens urbane strømninger, er du alligevel lidt nysgerrig på, hvad det der naturvin er for en størrelse.
