Det krøllede hår ligger fladt ned til siden og er stadig vådt, da jeg møder Martin Hedegaard i en slidt baggård i Københavns Nordvestkvarter. Det er tydeligvis gået lidt stærkt med at komme ud ad døren.
»Der opstod lige en krisesituation med nogle lydfiler, jeg skulle sende«, undskylder han, mens han åbner den store metaldør, der fører ind til hans studie.
En trompet på hans nye single 'Himalaya' lød forkert, og det skulle der lige skulle rettes op på, før sangen kunne blive mikset færdig.
Vi bevæger os ind gennem en labyrint af små indelukkede lokaler med dobbeltdøre, til vi står i det lille rum, hvor Martin Hedegaard tilbringer størstedelen af sine vågne timer lige nu. På bordet står en gammel kakaomælk og to slidte synthesizere.
