’Kald det kærlighed’, Lars Lilholt
»’Kald det kærlighed’ var den første danske sang, jeg forelskede mig i, da jeg som 10-årig flygtede fra Irak til Danmark sammen med min familie. Vi havde morgensamling hver morgen på min skole, og den sang var altid en del af det. Jeg tror, jeg elskede det der sammenhold, som fællessangen gav, for i Irak dyrker man ikke rigtig musik, og når man flytter til et nyt land, er det så vigtigt, at man føler sig som en del af noget«.
»Vi flygtede fra Irak, fordi min far som ung havde aftjent 14 års tvungen værnepligt i militæret, og han ville ikke have, at mine brødre skulle igennem det samme som ham. Han vidste bare, at vi skulle væk fra Saddam Hussein, hvilket også viste sig at være rigtigt, for en måned efter vi kom til Danmark, blev vores hus i Irak bombet«.
»Men som barn havde jeg det nu meget godt i Irak, og vi manglede ikke noget. Min far havde et fotostudie og en fed Mercedes. Vi var ikke rige, men heller ikke fattige. Vi boede lige over for en kæmpe skraldeplads, og hver gang alle byens børn kom hjem fra skole, ryddede vi skraldet til side, lavede mål og spillede fodbold der«.
