Oppe i trækronerne hvirvler højrøde efterårsblade rundt.
Bag dem kan man ane striber af lyseblå himmel. Måske er det omridset af en mørkegrøn skov, der tårner sig op i baggrunden. I skovbunden har nogle af bladene lagt sig som et skarlagenklæde rundt om stammerne.
Men så toner en træstamme frem på lærredet; den ser simpelthen mærkelig ud. Det er noget med grenenes størrelse i forhold til stammen, der ikke rigtig stemmer. Den ligner lidt en tipi. Og er det ikke også, som om stammen er lidt for mørkebrun?
»Ja ... Dit træ har måske nogle proportionsproblemer, det kan jeg godt se. Det ser lidt skævt og rodet ud«. Den kvindelige underviser træder et lille skridt bagud og kigger en ekstra gang på mit maleri.
»Men skævt og rodet er rigtig godt! ’Rodet’ er et ord, jeg kommer til at bruge meget i aften«, fortsætter hun.
Vi er i den lille vinbutik Smag Først på hjørnet af Nørre Farimagsgade og Frederiksborggade. Udenfor er det efterårsmørkt. Regnen trommer på markisen uden for butikken og klasker videre ned på fortovet. Indenfor sidder vi omkring 30 mennesker bænket over for hinanden ved to langborde. Her er vinreoler fra gulv til loft og en skarp belysning fra de industrielle loftslamper.
Det er fedt at lave events på den her måde, fordi du som gæst er aktiv. Du skaber rent faktisk noget
Ved hver plads rundt om bordet er der et lille lærred, tre forskellige pensler og en paptallerken med seks klatter maling. Rød, hvid, blå, grøn, lilla og gul. I midten af lokalet står et stort staffeli med et færdigt maleri. Det forestiller en klynge træer med røde efterårsblade flankeret af den førnævnte lyseblå himmel og mørkegrønne skov. Det er dét tableau, vi er i gang med at male efter.
Malestress og skovbundsdød
»I aften bruger vi tre forskellige pensler: farpenslen, morpenslen og babypenslen«, siger underviseren og henviser til de tre pensler i forskellig størrelse, vi hver især er blevet udstyret med. Hun går roligt rundt og hjælper gæsterne med at ramme den helt rette røde nuance til deres trætoppe. Vi har allerede malet baggrunden. Nu gælder det forgrunden og dens mere sirlige detaljer.
»Men glem nu ikke at drikke vin! Det, der jo i virkeligheden mangler på alle malekurser, er alkohol«, siger hun.
Imens sidder folk dybt koncentreret foran lærrederne. En tjener kredser rundt i lokalet og sørger for, at der aldrig er et tomt vinglas. Der er to slags vin at vælge imellem, rød eller hvid. Og der følger ikke et langt foredrag med nogen af dem. Der bliver bare fyldt høfligt op.
Næste fase handler om at gøre overgangene mellem de forskellige farver endnu mere harmoniske. Det kan vi med fordel bruge morpenslen til, fortæller underviseren, mens en slasket jazzversion af Joni Mitchells ’The Circle Game’ summer ud af højttalerne.
»Men glem nu ikke at snakke sammen undervejs. Skål!«.
Underviseren tager sit idealmaleri under armen og viser det frem på skift, så vi kan granske alle detaljerne helt tæt på. Farveovergangene på hendes maleri ser raffinerede ud. Man tror på skoven.
»Men altså, hvordan man vil lave sine penselstrøg, det er helt op til én selv og éns egen personlighed. Der er ikke på den måde noget rigtigt og forkert«, siger hun.
»Jo, jo, men hun har da vist gået til farveblending«, siger en kvinde lavmælt til sin veninde.
En yngre kvinde til venstre for mig »har malestress«, proklamerer hun. Og man skal være rimelig tjep med penslerne, hvis man skal følge med i underviserens tempo, det vil jeg give hende ret i.
»Jeg synes allerede, jeg er bagud«, sukker hun.
Jeg er også gået lidt død ved skovbunden på mit maleri. Den er egentlig bare et stort hvidt felt lige nu. Jeg har mere lyst til at drikke vin end at nørkle med en morpensel.
»Giv mig dog et sugerør i det her vinglas«, fortsætter hun. Det er ikke noget dårligt forslag.
»Husk nu, at det er en skov, I maler. Der er vist ingen skove, der er så rektangulære, som de er på jeres malerier lige nu. Så jeg tror, vi skal holde en halv times pause, og så skal I drikke lidt mere!«, lyder det fra underviseren.
Amerikansk forbillede
Men hvorfor skal alle egentlig male det samme romantiske motiv hver gang, smukke solnedgange, yndige efterårsskove og den slags?
»På den måde slipper folk for selv at skulle finde på motiver. Så det er egentlig for at gøre det så nemt som muligt og sikre, at alle kan være med. Også selv om man måske ikke lige synes, man har en genial kreativ idé«.
Ordene kommer fra Morten Stahl. Han er medejer af Smag Først i København og Aarhus og idémanden bag Paint Bar Copenhagen og dens jyske ækvivalent. Jeg har ringet ham op for at høre mere om, hvordan ideen til Paint Bar egentlig opstod. Det var på en rejse sidste sommer til Boston, at Morten Stahl opdagede de såkaldte paint bars, som der er en del af i USA. Morten Stahl faldt med det samme for den uhøjtidelige stemning og muligheden for at kunne kombinere tre gode ting: at socialisere, være kreativ og drikke vin. Dét skulle med hjem til Danmark.
I januar afholdt han det første arrangement i butikken i København, mens Aarhus fulgte trop kort tid efter.
»Det er fedt at lave events på den her måde, fordi du som gæst er aktiv. Du skaber rent faktisk noget. Langt de fleste maler det billede, underviseren gennemgår, men nogle skejer også bare ud. Og det skal der være plads til. Man skal kunne drikke vin og male, som det passer én«, siger Morten Stahl.
Paint Bar er ikke et arrangement, man skal tage til, hvis man er på udkig efter et avanceret malekursus med grundig farvelære, perspektivtegning eller minutiøs gennemgang af teknikkerne bag hvert enkelt penselstrøg. Det er heller ikke stedet, hvor der bliver nørdet årgangsvine, druesorter og gæringsprocesser. Det handler først som sidst om at dele en kreativ oplevelse med andre, pointerer Morten Stahl.
Det latterliggjorte geni
Tilbage i vinbutikken er pausen ved at være slut.
Det hele blive mere detaljeret nu, advarer instruktøren, da vi har fundet tilbage til vores pladser. Nu skal babypenslen for alvor i brug, så vi kan male de helt fine nuancer frem på træernes stammer, blade og grene. Det bedste trick til at male et træ med naturtro grene er at gøre håndens bevægelser så flydende og rolige som muligt, forklarer underviseren. Og så bruge en tynd pensel.
»Men så igen, lad være med at stresse over at male grenene og bladene alt for perfekte. Man kan alligevel ikke se detaljerne på afstand«, siger hun.
»Yeah, don’t worry about that«, udbryder en mand skråt over for mig tørt. »Jeg tror sgu, jeg prøver at sælge det til børnenes fodboldtræning i morgen«, siger han til sin borddame.
Ved nabobordet i den anden ende af lokalet er der en anderledes intens stemning. Ikke så meget snak. Tre veninder sidder ved siden af hinanden og maler deres helt egne motiver. En maler et landskab med silhouetter af bygninger i stedet for træer.
»Det er bare ... urban art«, griner hun vrængende, mens Frank Sinatra meget passende synger»I did it myyy way« i baggrunden.
Aftenen er gået ind i sin allersidste malefase. Der skal lægges skygger på træernes øverste blade. Hos de tre veninder er en af dem i gang med en duppeagtig teknik med babypenslen. Bladenes nuancer og skyggespil bliver klattet frem.
»Hold kæft, hvor er det grimt«, udbryder en af kvinderne, da hun kigger på de små dutter, der skal gøre det ud for det lille bundt lyserøde blade helt i toppen af træet på venindens maleri.
Den klatmalende veninde bliver stille lidt. Hun har blikket solidt rettet mod sit lærred. Så nærmest hvisler hun ud mellem fortænderne:
»Men store kunstnere var jo vant til latterliggørelse«.
Paint Bar Copenhagen. 4. nov. kl. 16-19. Vinhandlen Smag Først, Kbh. K.
Billetpris: 400 kr.
Find Facebook-eventet her
