0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler

På besøg i Arkæologisk Værksted: »Måske er det noget fra hajer«

Siden oktober har Arkæologisk Værksted inviteret offentligheden indenfor i Stormgade 20, hvor byens borgere kan træde direkte ind fra gaden og deltage i arkæologernes arbejde. Ibyen var med, da børnehaven Arken skrubbede fortidens dyreknogler og potteskår.

FOR ABONNENTER

Rådhusklokkerne slår 10, da et futtog af pangfarvede flyvedragter tøffer ind ad døren i Stormgade 20. De små ben i nylonstof med fodformede vinterstøvler for enden gnider knitrende mod hinanden. »Velkommen til«, siger arkæolog og museumsinspektør Mia Toftdal fra Københavns Museum til sine små gæster, inden undervisningsansvarlig på Københavns Museum Sidsel Kirk tager over:

»Nå, alle børn fra børnehaven Arken. Det her er jo det arkæologiske værksted, og det er her, alle de gamle ting, som bliver gravet op af jorden i København, kommer ind. I dag skal vi arbejde med, hvad der så sker med de gamle ting, når de kommer ind her«.

Hjemme i Brønshøj er børnene fra Arken kendt som Agurkerne, men denne tirsdag formiddag er de nyslåede arkæologer. I oktober sidste år åbnede Københavns Museum deres arkæologiske værksted for offentligheden, og siden har byens borgere, børnehaver og vuggestuer kunnet træde direkte ind fra gaden i det lille laboratorium og hjælpe arkæologerne med at undersøge jordprøver, sortere potteskår og nærstudere fund i værkstedets mikroskoper. Åbningen er en del af en større satsning i samarbejde med det kreative historieværksted Storm20 og Det Mobile Museum, der har til formål at engagere byens museumsgæster mere direkte i byens historie.

»Da museet endnu lå på Vesterbro, fik vi sporadisk besøg i vores fundkælder under jorden, som ellers var uden adgang for offentligheden, og der så vi en interesse og fascination for de her gamle fund. Folk havde lyst til at røre og blev hængende i lang tid, og så var det, vi tænkte, at man måske kunne åbne lidt mere op, så mange flere kunne få adgang til det«, fortæller Mia Toftdal.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce