Heldigvis behøver du ikke en flybillet for at smage rygende tagine, drikke myntete og vælte dig i couscous. Her ses shawarma fra Kadeaus Bobbabella
Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Heldigvis behøver du ikke en flybillet for at smage rygende tagine, drikke myntete og vælte dig i couscous. Her ses shawarma fra Kadeaus Bobbabella

iBYEN

Ibyen-guide: Syv steder med smagen af Mellemøsten på budget

De krydrede køkkenerfra Nordvestafrika og Mellemøsten hitter. Her guider Ibyen til de bedste af de billige i København.

iBYEN

Marokkos turistorganisationer må bappe ekstra smilende på vandpiberne i disse år. At dømme ud fra Instagram har byer som Marrakech, Casablanca og Agadir aldrig været mere fotograferede, og i strømmen af billeder af farverige basarer, smukke riads og kulørte tæpper er særlig én ting i fokus: maden.

Heldigvis behøver du ikke en flybillet for at smage rygende tagine, drikke myntete og vælte dig i couscous. Flere steder i København kan du spise både marokkansk, libanesisk, tyrkisk og arabisk. Og det behøver slet ikke koste en formue.

Kager i kilovægt hos Ali Bageri

I de fleste arabisktalende lande skal kager helst være så søde, at det hviner i tandhalsene. Men hvis du har mod på de særlige godbidder, der ofte er klistrede af sukkervand og dufter af orangeblomst, så smut ind hos libanesiske Ali Bageri i en baggård på Nørrebro.

Her kan man for 100-170 kroner kiloet købe fra tårne med bageplader fulde af små, knasende og nybagte kager. Tænk filodej, masser af pistacienødder og mandler, sukker og sirup. Ud over de små udskårne stykker i konfektstørrelse kan man også for en tier prøve f.eks. shaabeyat, som er sprøde trekanter af butterdej fyldt med gul vaniljesmagende kagecreme og med nøddedrys på toppen.

Ali Bageri. Heimdalsgade 39, Kbh. N. www.alibageri.dk

I en baggård i Heimdalsgade i Københavns Nordvbestkvarter ligger Ali Bageri. Bageriet laver fladbrød til størstedelen af Københavns shawarmabarer. Bageriet producerer 60.000 En af de fire Ali-brødre, der ejer bageriet hedder Naji Ali.

I en baggård i Heimdalsgade i Københavns Nordvbestkvarter ligger Ali Bageri. Bageriet laver fladbrød til størstedelen af Københavns shawarmabarer. Bageriet producerer 60.000 En af de fire Ali-brødre, der ejer bageriet hedder Naji Ali.

Tagine hos Marrakech

På Vesterbro er en lille kombineret cafe og restaurant opkaldt efter Marrakech, Marokkos solrige og støvede storby, kendt for sin myldrende souk og sit osende madmarked. På væggene er der mosaikker og smukke friser, stolene har silkepolstring, og på bordene med kulørte fliser står filigranlamper. I køkkenet sørger en marokkansk familie for, at også menuen er autentisk.

Til morgenmad kan man bestille sabah al khair (»god morgen«) – æg, olivenolie og groft hjemmebagt brød – og på menuen er der også den uofficielle nationalret tagine, som er baseret på couscous med grønt og kød tilberedt i et kegleformet lerfad med låg, hvori maden dampsteges. Prøv for eksempel en boblende omgang med lam, abrikoser og friske krydderurter, som sender en hed sky af damp og duft ud, når den pyramideformede hat løftes af fadet. Priserne starter ved meget rimelige 85 kr.

Marrakech. Dybbølsgade 52, Kbh. V. www.facebook.com/Marrakechdk

Morgenmad hos South Harbour

Årets vinder af Ibyen-prisen i kategorien ’Bedste café’ var South Harbour, som drives af Jamila Mohammedi. Og hvis man går og savner Marokkos mad- og drikkekultur, vil man juble over mødet med denne café, hvor man kan sidde blødt og rart, mens man drikker myntete og spiser m’semen, der smager lige så godt som dem, man kan nyde i Fez eller Safi.

Den indbydende brunch serveres i mørke keramikskåle, på træfade og flettede kurve og byder på bl.a. omeletter med tomat, løg og spidskommen, yoghurt med et sødt knas af kerner på toppen, frugt, hummus, en friskbagt filodej fyldt med ærter, kål, løg og krydderier, pandekagerne m’semen og beghrir serveret med sød dyppelse af mandelmel og honning. Den står i 149 kroner inklusive både friskpresset juice og kaffe.

South Harbour Cafe. Hørdumsgade 1, Kbh SV. www.southharbourcafe.dk

Hvis man går og savner Marokkos mad- og drikkekultur, vil man juble over mødet med South Harbour Café
Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Hvis man går og savner Marokkos mad- og drikkekultur, vil man juble over mødet med South Harbour Café

Shawarma hos Bobbabella

Mellemøsten og Bornholm (ja, Bornholm) mødes på grillbaren Bobbabella, der i foråret åbnede i Tivoli Food Hall.

Bag snackstedet står Kadeau, michelinrestauranten med rødder i Aakirkeby, og på kortet hos Bobbabella er blandt andet en dødgod shawarma (69 kr.) med kød af halvt kylling og halvt lam, der er i selskab med kabis (neonpink stykker af fermenteret majroe), salat og husets egen krydderblanding.

Det hele er svøbt i hjemmebagt brød. Du kan også få en udgave med falafler – og du behøver ikke betale Tivoli-entré for at komme ind.

Bobbabella. Bernstorffsgade 3, Kbh. K. www.bobbabella.dk

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Halloumi-salat hos Mahalle

Sprødstegt halloumi, gedeost, arabisk fladbrød, hummus, avokado, mynte og granatæblekerner.

Det er ingredienserne i haloumi-salaten (70 kr.) hos libanesiske Mahalle, der må være blandt byens mest fotograferede tallerkener. Cafeen, der huserer i både Birkegade og Nansensgade, har i flere år været go to-stedet for fans af det libanesiske køkken.

Mahalle. Birkegade 6, Kbh. N, og Nansensgade 66, Kbh. K. www.mahalle.dk

Arkivfoto: Joachim Adrian

Kufta og foul hos Ahaaa

Det arabiske madhus Ahaaa i Blågårdsgade slår sig op på at servere ’authentic Arabic cuisine’, og sådan et slogan kan jo godt give nervøse trækninger, men tag dem på ordet.

Her er kufta (99 kr.) ( libanesiske kødspyd), burger med falafel og haloumi (89 kr.), tabbouleh-salat og brunch (89 kr.) med labneh (drænet yougurt) og foul (kogte bønner). Der er flere gode veganerretter på kortet.

Ahaaa. Blågårdsgade 21, Kbh. N. www.ahaaa.dk

Meze hos Mangal

Okay, Mangal i Kødbyen er ikke direkte billig, men til gengæld er det et af få steder i byen, hvor du kan få en ordentlig røvfuld tyrkisk meze (småretter serveret i skåle).

Krydret bulgur med granatæblesovs, tomatpuré og valnødder (59 kr.), hummus med ristede sucuk-pølser (59 kr.) og squashkage med forårsløg, persille og dild (59 kr.) er blandt småretterne på menuen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Du skal have et par hundrede kroner op ad lommen, hvis du skal smage kødretter fra kulgrillen eller sætte tænderne i en hovedret bestående af eksempelvis kebab af velhængt oksemørbrad og köfte (219 kr.). Alt kødet er halal-slaget.

Mangal. Flæsketorvet 50-52, Kbh. V. www.restaurantmangal.com


Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce