Signe Egholm Olsen er lige nu aktuel i 'Pelle Erobreren' på Øster Gasværk Teater, men tager gerne en pause med kaffe og måske sine børn hos Enghave Kaffe.
Foto: Emma Sejersen

Signe Egholm Olsen er lige nu aktuel i 'Pelle Erobreren' på Øster Gasværk Teater, men tager gerne en pause med kaffe og måske sine børn hos Enghave Kaffe.

iBYEN

Min by: Skuespiller Signe Egholm orker ikke at høre mere om Hart Bageri

Skuespiller Signe Egholm Olsen elsker fællesskabet i byen, men er træt af, at københavnerne flokkes om de samme steder. Her fortæller hun om det bedste - og det værste - ved København.

iBYEN

Hvor bor du?

»På grænsen mellem Frederiksberg og Vesterbro«.

Hvad karakteriserer dit område?

»Det føles som en lille landsby. Vi har boet der i fire og et halvt år og kender mange af de mennesker, der går de samme ture som os. Vi kan ikke gå i Føtex uden at møde nogen, vi kender. Det kan godt være et problem, hvis man ikke er i humør til det, men det kan også være superhyggeligt med landsbyfølelsen«.

Hvad kan du lide ved landsbyfølelsen?

»Det er rart at føle, at man hører til et sted. Der er nogle rutiner og gentagelser, som er trygge og gode. Især efter jeg har fået børn, synes jeg, at det er rart, at jeg kan give dem følelsen af at høre til«.

Hvorfor skulle vi mødes på Enghave Kaffe?

»Mest af alt elsker jeg kaffebaren, fordi der er et dejligt nærvær. Man oplever en personlig betjening, og når jeg er kommet med mine børn, har jeg også følt, at de har været velkomne. Det er et sted, der opfylder alles behov. Jeg kan også godt lide, at det er en café, hvor man ikke ser en masse hoveder i skærme. Det smitter af på stemningen, at folk kommer for at snakke sammen«.

Hvor går du ud for at spise?

»Jeg går aldrig ud og spiser – og ikke fordi jeg ikke vil, men fordi jeg har to børn og tit arbejder på skøre tidspunkter. Når jeg endelig kan være hjemme, er det den største luksus. Hvis jeg endelig spiser ude, kan jeg godt lide Absalon (kulturhus med fællesspisning, red.). Du kan ikke vælge alt muligt, der er bare dagens ret. Der er en dejlig og mangfoldig atmosfære, og der kommer mange forskellige typer. Samtidig er det et sted, hvor man kan gå hen, hvis man ikke har et stort netværk, og blive en del af et fællesskab«.

Hvad ville du bruge en solskinsdag i København på?

»Jeg ville tage med min kæreste ud at sejle en tur i vores lille båd Tut, der ligger i Christianshavns Kanal. Det er en gammel rejekutter, som ikke sejler særlig hurtigt. Vi ville sejle rundt i kanalerne og smide anker ude ved Christiania og hoppe i vandet, hvis vejret var rigtig godt. Senere ville vi købe en pizza på Christianshavn, gå tilbage til båden og spise den på dækket«.

Hvad ville du vise udenbys gæster?

»Jeg ville vise dem Østre Gasværk Teater. Og ikke fordi jeg selv spiller derude, men fordi det er en oplevelse i sig selv at træde ind i rummet. Det er sindssygt flot med bygningens kuppel. Der er bare en helt speciel stemning derinde«.

Hvor finder du eventyr i København?

»Det er længe siden, jeg har været på eventyr. Jeg prøver nogle gange at spole tiden tilbage til dengang, hvor jeg lige var flyttet til byen og cyklede rundt med Kraks kort i tasken. Det var lidt eventyragtigt ikke at kende vejene og hele tiden komme til et nyt sted og blive overrasket. Når jeg cykler hjem fra teatret langs Søerne, elsker jeg, når jeg kommer til Dronning Louises Bro – det er et gammelt favoritsted, og jeg får altid et sug i maven, når jeg ser Irmahønen, der blinker i mørket. Måske fordi den minder mig om en tid, hvor den var et holdepunkt: Når jeg nåede dertil, vidste jeg, hvor jeg var«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad er bedst ved København?

»Når vi sejler rundt i Tuk, føler vi os privilegerede over at bo i en by, hvor vi har mulighed for at sejle en tur i en gammel rejekutter og være i byen, hvor vi er tæt på vores job. Samtidig kan jeg finde Frederiksberg Have, der kan give mig associationer til land og natur – alt sammen inden for en ret lille radius«.

Hvad kan du ikke lide ved København?

»Jeg er træt af flokmentaliteten, hvor alle søger det samme. Der er kommet en ny bager i vores nabolag (Hart Bageri, red.) – og den er virkelig god, så jeg forstår det godt – men der er kø 50 meter ud på gaden, fordi spandaueren har fået seks hjerter i Politiken. Og så bliver jeg så træt, så træt. Der er ingen tvivl om, at det er lækkert, men det er for meget, at vi bliver slaver af, hvad ét menneske har haft af meninger. Vi mangler evnen til selv at reflektere over, hvad vi kan lide«.

Hvis du skulle give en lammer til en i København, hvem skulle det så være?

»Jeg træt af folk, der smider skrald og ikke samler hundelorte op. På et større plan bliver jeg indigneret over dem, der tager af fælleskassen. Eksempelvis sagen om Britta, der tog 111 millioner, som skulle være gået til folk, der ikke har så meget. Jeg kunne nok godt finde på at give Britta en lammer, men det er også synd for hende, at hun ikke ved bedre. Jeg har i virkeligheden lyst til at give hende både en krammer og en lammer«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce