Ibyens brevkasse giver dig hver tirsdag syrlige, sexy og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson inviterer altid en kyndig københavner ind som medredaktør, så de sammen kan give dig love – eller et los. Send dit spørgsmål til hjerte@pol.dk.
OBS! Ugens spørgsmål og svar stammer fra Ibyen og Poptillæggets live-arrangement i Absalon tidligere på ugen. Lyt til hele podcasten på fredag via Politikens Poptillæg.
Ugens spørgsmål:
Jeg er bange for, jeg er for grundig en dater. Hver gang jeg arrangerer en aftale med en fyr, ender jeg med at researche alt fra bopæl, interesser, Instagram, LinkedIn, Facebook til fælles venner og så videre, inden vi mødes.
Enten ryger spændingen, inden jeg er taget afsted, fordi han lyder røvsyg, eller også har jeg researchet ham så guddommelig, at han skuffer i virkelighedens verden.
Så: Research inden en date. Skal/skal ikke?
Kh. den nysgerrige kvinde
Ugens gæsteredaktør Flemming Møldrup:
Jeg synes ikke, du skal stalke alt for meget. Bliv ude af det. Man bliver nødt til at møde mennesket, før man møder sine egne ambitioner om, hvem vedkommende er.
Vi har simpelthen så mange ambitioner på andres vegne. Man vil gerne møde en fyr, der er en drengerøv, men han skal også være voksen. Han må godt have hængerøv i bukserne, men han skal også kunne bære et jakkesæt. Han må godt kunne spille polo og undervandsrugby, men han skal også kunne ligge på sofaen og slappe af om søndagen. Han skal gerne træne, men ikke for meget, for ’der skal også være plads til mig’ ...
Vi hvirvler os ind i et dating-hamsterhjul, og jeg synes, vi skal slappe af. Og jeg forstår slet ikke det med research: Er det ikke det, daten handler om? At lære hinanden at kende?
Hvis man researcher, kan man bygge en masse forestillinger op inde i hovedet, som er usunde for det efterfølgende møde. Du risikerer også at se, hvor lækker en ekskæreste han havde.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson
Skal/skal ikke, spørger du. Både og, svarer jeg.
Jeg er selv stor fan af den gode graverjournalistik. Undercover i hans Instagram-feed og incognito-søgninger på fulde navne er lige noget for mig. Men vent. Gå på den første date uden at have fyldt tre attachémapper med stamtræer og gamle lønsedler på din Tinder-date.
Da jeg skulle på første date med min kæreste, var det eneste, jeg havde fået at vide, hans navn, at han lavede lydkunst, og at han havde høje tindinger. Med så få personlighedstræk lød han mere som en bi-karakter fra en Helle Helle-novelle end et rigtigt menneske. Det kriblede i mig med stalkerlyst, men jeg holdt mig (nogenlunde) på måtten og gik, om ikke blind, så i hvert fald stærkt nærsynet ind til første stævnemøde.
Det var pissehyggeligt, og han var jo gudskelov mere end en lydtroldmand med vigende hårgrænse, og da jeg kom hjem, kunne jeg sætte mig selv fri på FBI-researchen. For vi ved det jo godt; man er ikke, som man gør sig på internettet. Tænk, hvilken verden vi ville have, hvis vi gik rundt og lignede os selv på det dårlige feriebillede fra 2011, mor tog med flash på på hotellet på Kreta, med svedig pande og udvasket polo.
Jeg vil sige, du lyder som en, der ikke helt kan holde dig fra tasterne, og jeg har det på samme måde. Men udskyd trangen, og nyd, at du kan møde et ægte menneske i kød og blod. Og skynd dig så online, og se, hvilke memes vedkommende har delt, for se, DET er vigtigt!
Har du kærlighedskvaler? Skriv til Ibyens brevkasse på hjerte@pol.dk.
fortsæt med at læse
