De fleste kvinder har flere tasker. En stor til arbejde, en mindre til fest. Måske en i strå til stranden, en praktisk til svømning og en håndfuld net til alt det, der skal transporteres rundt i verden. Og når de bliver gamle, eller vi finder dem grimme, ryger de bagerst i skabet og får selskab af nye tasker.
Men måske behøvede det ikke være sådan. Måske kunne man have en enkelt taske, der kunne følge en gennem en god bid af livet og bruges i mange situationer.
