Fremover vil Ibyens Oplysning give svare på de spørgsmål, du ikke nødvendigvis kan google dig frem til.

Spørg og vi finder svar: Hvad undrer du dig over i København?

Foto: /POLITIKEN
Foto: /POLITIKEN
Lyt til artiklen

Københavner, vi vil høre fra dig!

Hvad undrer du dig over, når du bevæger dig rundt i hovedstadens 10 bydele? Hvilke spørgsmål har du grublet over, når det kommer til byens kultur, historie, arkitektur, klima, love og regler?

Det bedste stambord, den klammeste kælder og den smukkeste park: Ibyen har bedt 25 københavnere udpege deres yndlingssted i byen

I næsten 100 år hjalp Politikens Oplysning læsere med finde svar på alt mellem himmel og jord. Nu introducerer vi Ibyens Oplysning, hvor Ibyens journalister hjælper dig med at opklare alle de sjove, skæve og mærkelige spørgsmål om København, du ikke altid kan google svaret på.

Send os dit spørgsmål, så sætter Ibyens Oplysning måske en reporter til at undersøge sagen. Jo sværere eller mærkeligere et spørgsmål, jo bedre.

Selv har vi her på redaktionen for eksempel grublet over de har fem spørgsmål:

  • Hvor ender de gamle S-tog, når de bliver skiftet ud?
  • Hvorfor er der så mange afrikanske restauranter på lige netop Griffenfeldsgade?
  • Hvordan kan det være, der ikke er nogen reklamer i Københavns metro, når der er i alle andre storbyer?
  • Hvad sker der, når jeg trækker ud i toilettet i København? Hvor render det hen?
  • Findes der hjemsøgte huse i København?

Når du skriver til os, må du meget gerne fortælle lidt om dig selv og om hvorfor, du er interesseret i emnet. Måske inviterer vi dig med til researchen og bruger dine erfaringer og viden på området. Til sidst deler vi historien med alle Ibyens læsere.

Send os dit spørgsmål via ibyensoplysning@pol.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ibyens redaktion

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her