Jeg er begyndt at tage mig selv i at have små forventninger, når jeg sætter mig ind i en dansk teatersal. Det er en skam. Tit og ofte kan jeg sidde med en følelse af, at stykket henvender sig til et publikum, der næsten holder lidt for meget af teater.

Garvede teatergængere, der virkelig vil teatret og stadig sætter det højere end Netflix. Begejstrede teatergængere, som har bestilt rødvin til pausen og sådan cirka får, hvad de kom efter, og som til sidst kan gå glade hjem.