Cinemateket havde tidligere i år stor succes med deres drive-in bio i Nordhavn, og nu afvikler Tivoli også biografoplevelser under åben himmel.
I samarbejde med festivalen CPH:PIX har haven søsat Film på Plænen, hvor man hver søndag i juli viser nogle af de seneste års største publikumsfavoritter. Man vil kunne låne liggestole og købe mad fra et af havens take-away-steder eller medbringe egen picnickurv.
Hans mor var så overvægtig, hun ikke kunne sidde i et almindeligt biografsæde. Så fik han en god idéVisningerne er gratis, når entreen til Tivoli er betalt.
Når Rådhustårnets klokker slår 20.00, går filmen i gang, og første visning 5. juli bliver Paul Feigs ’Bridesmaids’ fra 2011 med Kristen Wiig i hovedrollen.
De øvrige film på plakaten er Michael Graceys ’The Greatest Showman’ (12. juli) Damien Chazelles ’La La Land’ (19. juli)og Bryan Singers ’Bohemian Rhapsody’ om Queen-legenden Freddie Mercury (26. juli).
Så selv om Fredagsrock er aflyst for i år, er der altså andre adspredelser i haven for os, der helst undgår Det gyldne tårn og Dæmonen. Se mere her.
fortsæt med at læse