Ja, hvad gør man? Modedesigner Dorrit Shoshan bruger ventetiden og solskinsdagene på sit design, bådture og gourmetis i Frederiksberg Have.

Guide: Når der ingen koncerter er, hvad vil modedesigneren så bruge sin weekend på?

Når man nu ikke kan gå til koncert, og vejret bliver dejligt, kan man tage et smut i Frederiksberg Have og tage en tur med bådfarten eller slentre over Den kinesiske bro. Foto: Kim Agersten/POLFOTO
Når man nu ikke kan gå til koncert, og vejret bliver dejligt, kan man tage et smut i Frederiksberg Have og tage en tur med bådfarten eller slentre over Den kinesiske bro. Foto: Kim Agersten/POLFOTO
Lyt til artiklen

Hvad skal du i weekenden? Ibyen prikker en udvalgt person på skulderen og spørger, så du kan få inspiration til aktiviteter i København.

Fredag

Når nu man befinder sig i en by og tid, hvor man ikke kan gå ind på en klub og se New York Dolls spille fredag aften, og man har en ubændig trang til musikken, viben og dress-up, hvad gør man så? I mine yngre dage havde jeg selvfølgelig startet min egen natklub for at få det, jeg ville have, og opdyrket et miljø, hvor jeg kunne dulme min trang til at nyde mænd i prikkede damesilkeskjorter, sminkede som 70’er-callgirls. Nu er jeg 52 og bruger i stedet megen tid i mit designstudio. Stadig forelsket i tøjdesign, musik og visuelt forførende universer.

BlackieBlueBird spiller først til august, og hvornår mon Jim Neversink spiller igen på Frederiksberg Country Club? Jeg slentrer til Grand Teatret, nyder cafeens fortrinlige spinatquiche og ser, hvad der går.

Lørdag

Glider stille gennem vandet under en himmel af trækroner og grønne solbeskinnede blade med et glas champagne, pudret næse, en lille parasol og iført hvide sommergevandter, mit ’Brideshead Revisited’: bådfarten i Frederiksberg Have.

Søndag

Tur med sønnike. Gourmetis fra Café Bon Bon på Andebakkesti og måske selskab af flyvende Bertha, når Hejremanden er på færde.

Alexander Natas

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her