Læser til brevkassen: Hvor er alle singlekvinderne? De burde sværme om mig som fluer om en lort

Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.

Ugens spørgsmål:

Kære brevkasse

Man kan jævnligt høre i medierne, at der i de store byer er mange veluddannede, yngre kvinder, som leder efter en mand med en god uddannelse. De sidste skulle der ikke være så mange af, så dem kæmper kvinderne om at få fat i.

Sådan skriver mangen en klumme-kone i hvert fald, men jeg har efterhånden på fornemmelse, at det er fake news, de har brygget i mosen. For jeg har svært ved at finde disse kvinder. Faktisk er det som at lede efter en nål i en stak nåle.

Og kvinderne burde ellers sværme om mig som fluer om lort, for jeg er en nemlig en af de så kaldte ’sidste-gode-mænd-i-30’erne-der-ikke-er-taget-endnu’.

Jeg bor nemlig i hovedstaden, har en fin uddannelse fra Roskilde Universitet, har sat livet på spil, da jeg lavede humanitært arbejde i Mellemøsten, og har udgivet en bog, et forlag har vist interesse for nummer to, og jeg skriver på en tredje.

Så ude på kødmarkedet burde jeg være den lammesteg i køledisken, som har den højeste kilopris. Men det er ikke min erfaring, og når jeg selv går og leder, ender det altid med, at jeg står alene og klynker og tigger om andres medlidenhed, for al min egen medlidenhed har jeg brugt på mig selv.

Men når I sidder og overvejer, hvilke råd I vil give mig, så lad for pokker vær med at skrive noget om netdating! Det har jeg prøvet. Hvor man kan finde disse akademiske alfahøns ude i virkeligheden?

Kan I ikke skrive en Politikens rejseguide med titlen ’Turen går til yngre akademikerkvinder’? Sådan en vil jeg selv og sikkert også mange andre være taknemmelig for.

Venlig hilsen den mageløse krage

Gæsteredaktør Signe Amtoft:

Kære krage

Jeg forstår godt dine følelser. Jeg synes for det meste også selv, jeg er vildt optur, og jeg hader, når andre ikke kan se det. Problemet er bare, at det lyder mere, som om du leder efter en ansat end en kæreste. For når man ansætter nogen, kigger man på deres CV, læser om deres udtalte styrker, svagheder, uddannelse og ekstracurriculære aktiviteter, og sådan fungerer det desværre bare ikke rigtigt i dating. Jo, i netdating, faktisk.

Kierkegaard har en idé om den digteriske kærlighed. At vi inde i hovedet opbygger en person, der er den helt rette for os. Som er vores ‘type’, som punktuelt lever op til alt det, vi gerne vil have i en partner. Som man f.eks. kan skrive en ’Turen går til…’ om. Men den person findes kun i en drøm, og »drømme mætte ikke«, som han siger.

Du siger, du leder efter de kvinder, der skriver klummer om, at der ikke er nogen gode singlemænd, som kan dét og dét og dét. Men måske er grunden til, at I aldrig rigtigt kan få øje på hinanden, at jeres øjne er rettet beundrende mod spejlet.

Så mit råd er: Kom ud af hovedet og drømmene og lad dig mætte af samtale i stedet for ideer. Glem, hvad du har at byde på, og glem, hvad du håber, hun har. Mød kvinder, hvor de er lige nu, og ikke, hvor de forhåbentlig er på vej hen. Så bliver man mæt på den rare måde.

Og så lige for at parafrasere Kierkegaard igen: Vi har ikke ret til noget som helst her i livet. Heller ikke en kæreste. Vi er heldige, hvis vi bliver forelskede bare én gang. Og i så fald er det OS, der er de heldige. Ikke vores partner.

Kram S

Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:

Kære krage

Ja, rygtet om storbyens for mange gode kvinder til for få gode mænd har jeg også hørt. Jeg har også hørt, at startlønnen for kandidater i litteraturvidenskab er et godt stykke over 30.000, men her sidder jeg og freelancesvarer på brevkasser for at få råd til luft i cyklen. Sådan går det, vi kan ikke sætte os under en lovende statistik og vente på, at der drypper guld ned i lommerne på os.

En af dine problemer er måske, at du i dit spørgsmål kommer til at fremstå lidt for meget som den lort, du mener, kvinderne burde sværme om som fluer, og desværre er det jo de færreste virkelige kvinder, der gider bide i sådan en. Hvis jeg kunne lave den guide, du efterspørger til byens bedste singlekvinder, så havde jeg for længst udgivet den og glemt alt om startlønnen.

Hemmeligheden er jo, at man faktisk ret sjældent får, hvad man fortjener, og lige meget, hvor store armbevægelser man vifter sine udmærkelser med, så er det ikke sikkert, at der kommer hverken fisk, mage eller flue på krogen.

Du virker rapkæftet nok til at kunne klare, at jeg siger, du skal slappe af med at putte så mange medaljer på dig selv, det ser faktisk pivdumt ud.

Du skal lade nogen, der kender og elsker dig, dine venner eksempelvis, til at stå for den del og lade dem sende dit lys videre ud i verden. Stop med at bede om alt, og øv dig i på en afslappet måde at sige til din omgangskreds: »Jeg kunne godt tænke mig at date en sød kvinde«. Så holder de sanserne åbne for et match, mens du blænder dig selv med forventninger.