0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Læser til brevkassen: Jeg ved godt, at jeg ikke er den pæneste eller tyndeste. Men hvorfor kan jeg ikke finde en kæreste? Fejler jeg noget?

Hver uge giver Ibyens brevkasse råd til ensomme hjerter. Denne uge spørger en singlekvinde, om der er håb for hende.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.

Ugens spørgsmål:

Jeg er en ung kvinde på 31 år og har ikke haft en fast kæreste de sidste otte-ni år. Dog har jeg haft en del sex. Jeg har ’desværre’ diagnosen Aspergers og giver den dumme diagnose skylden for, at jeg ikke kan finde kærligheden.

Jeg har en god og støttende familie og nogle dejlige venner. Men det er ikke den samme kærlighed som ved en kæreste.

Min selvtillid er heller ikke for stor, for jeg ved udmærket godt, at jeg ikke er den pæneste eller tyndeste, og det tager også hårdt på mig. Ikke sådan, at jeg direkte hader mig selv, men jeg tror, mange kvinder har skrupler med deres krop.

Det skal lige siges, at jeg er okay jaloux på min storebror, da han har en kone og tre børn og et fantastisk arbejde.

Jeg vil også rigtig gerne have børn, inden det er for sent, jeg er jo ikke for evigt ung. Jeg vil selvfølgelig gerne have en kæreste og bygge en familie op med ham. Men hver gang jeg finder en sød og dejlig fyr, så fucker jeg det på en eller anden måde op, og så bliver fyren sur på mig, og alt er ødelagt. Så tænker tit, om jeg fejler et eller andet sært, eller jeg bare skal lære ikke at springe ud i tingene med de store følelser?

Mine to bedste venner siger, at de nok skal hjælpe med at lege ’Kirsten Giftekniv’, men jeg ved ikke helt, om jeg tør overlade tjansen til dem.

Mvh