Fra 9.-13. september kan du blive klogere på Syrien, når filmfestivalen Syrian Doc Days løber af stablen i København, Oslo og Malmø.

Hvorfor er der egentlig borgerkrig? Filmfestival vil hjælpe dig med at forstå konflikten i Syrien

I 'A New Beginning' følger vi Rabeaa, der er flygtet fra Syrien med sin fire-årige søn Kais for at skabe sig en ny fremtid i Norge. Filmen kan opleves i kunstbiografen Gloria som en del af filmfestivalen Syrian Doc Days, der starter i denne uge.
I 'A New Beginning' følger vi Rabeaa, der er flygtet fra Syrien med sin fire-årige søn Kais for at skabe sig en ny fremtid i Norge. Filmen kan opleves i kunstbiografen Gloria som en del af filmfestivalen Syrian Doc Days, der starter i denne uge.
Lyt til artiklen

Har du ikke helt styr på, hvad der er op og ned i den borgerkrig, som har hærget Syrien i snart 10 år?

Det kan du råde bod på, når filmfestivalen Syrian Doc Days 9.-13. september fylder de københavnske biografer med film, talks og debatter fra og om landet.

Med screeninger i også Oslo og Malmø er Syrian Doc Days Skandinaviens største filmfestival med fokus på Syrien. Med festivalen vil arrangørerne ikke alene forsøge at give dig et overblik over den komplicerede konflikt, men også sætte et ansigt på de mennesker, der lever og har en hverdag i kaosset.

Ifølge festivalens grundlægger, Assem Swaid, der selv er født i den syriske by Homs, er formålet med filmfestivalen at rykke ved de gængse fortællinger:

»Jeg har altid været fascineret af, hvordan film og dokumentarfilm kan få så stor indflydelse på dig, ændre dine synspunkter, udvide din horisont. Men først og fremmest startede jeg festivalen, fordi Syrien er her nu i Skandinavien – og vi er nødt til at forstå den syriske situation og kultur, så vi kan udvikle vores medfølelse, nysgerrighed og venskab«, som han skriver på Syrian Doc Days’ hjemmeside.

Foredrag og fællesmiddag

Festivalen viser film i biograferne Gloria, Grand Teatret og Huset, og når festivalen skydes i gang onsdag er det med en visning af ’A Comedian in a Syrian Tragedy’et portræt af den syriske skuespiller Fares Helou, som efter screeningen holder oplæg sammen med filmens instruktør, Rami Farah.

Som noget helt nyt i år, hvor festivalen finder sted for tredje gang, vil der også være en kortfilmskategori på programmet. Der vil derudover være en række talks og debatter, som når direktør Anja Bo diskuterer filmen’When You Can’t Go Back’om den unge Obaida, der skal starte et nyt liv i Rom efter at være flygtet fra sit hjemland.

Læs det fulde program her.

Syrian Doc Days arrangeres af nonprofitorganisationen Finjan med støtte fra Nordisk Kulturfond og Det Danske Filminstitut.

Emma Louise Stenholm

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her