Hvornår fandt du ud af, du gerne ville være scenograf?

»Det fandt jeg ud af, da det gik op for mig, at det var en indgang til at ’worldbuilde’ (konstruere en fiktiv verden, red.) Med scenografien kan man opstille systemer, verdener og love, som kan være på andre måder end vores dagligdag. Det havde jeg en længsel efter, for vi bevæger os hele tiden rundt i andres systemer – arkitektur, vejsystemer og regler, der er lavet af andre på andre tidspunkter i historien. Jeg havde lyst til at bringe noget nyt til bordet, så da jeg fandt ud af, at det var muligt at gøre det ved at worldbuilde med rigtige kroppe i rigtige rum, gav det mening, at scenografien vakte min interesse. Jeg tror, jeg havde en instinktiv følelse af, at verden kunne se anderledes ud. For mange er det nærliggende at opstille egne lege, i hvert fald som børn, og jeg tror, det er en almindelig længsel hos mennesker. Jeg ved det selvfølgelig ikke, men jeg er optaget af, hvad den fysiske verden gør ved os, og hvordan den får os til at bevæge os«.