I dag fjernede jeg de sidste rester af visne solsikker i min baggård. Døde morgenfruer, visne stilke på både studenternelliker og kinesisk purløg. Jeg har holdt mig længe i skindet for at give plads til overvintrende insekter og andet godtfolk, men nu er det officielt forår, og jeg trænger til at gå i gang.

Min baggård er en lille biotop i en stor by i en kæmpe verden, og der skal nok være folk, der finder den ligegyldig, men jeg synes, at enhver plet har sin berettigelse, og at ethvert tiltag for at tilvejebringe et bæredygtigt habitat for liv er vigtigt.