»En af de teateroplevelser, der har gjort allerstørst indtryk på mig, var forestillingen ’Dark Noon’, som jeg så på Teater Republique for nogle år siden. Det var en westernforestilling lavet i samarbejde mellem en sydafrikansk teatergruppe og instruktøren Tue Biering, som blandt andet handlede om racisme og Vestens forhold til Afrika«.
»Da jeg kom ud efter forestillingen, havde jeg meget svært ved at finde ud af, hvad det var, jeg lige havde oplevet. Jeg var enormt følelsesmæssigt berørt. Den sad på en underlig måde i min krop. Så gik det op for mig, at det ikke var de her temaer, der havde ramt mig. Egentlig var det største for mig, at der var så mange brune spillere på scenen. Det havde jeg bare ikke prøvet før«.

