Hver uge gennemtrawler Ibyen-redaktionen Københavns events, udstillinger, koncerter og pop-ups og udvælger en række bud til din uge i byen. Få dem direkte i indbakken ved at tilmelde dig Ibyens nyhedsbrev.
LYT!Efter 13 år og hundredvis af udgivelser er undergrundspladeselskabet Posh Isolation stadig både succesfuldt, relevant og ikke mindst endnu (måske evigt) smart. Posh Isolation blev født i 2009 med Christian Stadsgaard og Loke Rahbek i spidsen for at præsentere elektronisk støjmusik. Siden da har adskillige navne som Iceage, Communions, Jeuru og CTM været under selskabets vinger, og genrerne har spændt bredt fra techno og ambient til synthpop og punkrock. Denne uge fejrer selskabet sit 13 års jubilæum med tre dage med kunst, livemusik og dj-sets, og du kan være med. Så find læderjakken og Burberry-halstørklædet frem, når fejringen begynder onsdag 16. november.
