Et nyt år er begyndt, og der er tilsyneladende mange, der endnu ikke har opdaget, at januar aldrig har været varmere, og derfor har lagt sig med diverse former for influenza. Men hverdagens dilemmaer går altså ikke i stå på grund af lidt kollektivt høje infektionstal, og på en café på Frederiksberg aner en ung kvinde for eksempel ikke, om hun skal være smigret eller bekymret på egne vegne efter at have fået en gave af sin psykiater for at være den kunde, der har været der flest gange: »Jeg er så forvirret. Jeg aner ikke, om det er et hint eller reel taknemmelighed for, at jeg nok har gjort ham gældfri«.
Endnu større er forbløffelsen i en samtale mellem to unge mænd, der kommer ud af Saint Laurent-butikken inde på Strøget: »Ej, har du ikke en privat parkeringsplads på arbejdet?«, siger den ene åbenlyst forundret med favnen fuld af shoppingposer. »Nej, men altså nu bliver jeg jo forfremmet til februar«, forsøger den anden. »Ej, men det er jo heeeelt fucked up. Jeg kunne aldrig leve uden«, lyder det inde bag Laurent-poserne.
