Hver uge gennemtrawler Ibyen-redaktionen Københavns events, udstillinger, koncerter og pop-ups og udvælger en række bud til din uge i byen. Få dem direkte i indbakken ved at tilmelde dig Ibyens nyhedsbrev.
OPLEV!Går du også rundt og tror, at det koster en formue at gå i teateret, så tro om igen. Hvis du er ung under 25, eller har en stærk ryg nok til at sidde lidt foroverbøjet for at kunne se scenen, er der rig mulighed for at træde ind på de bonede gulve. For eksempel kan du på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg for tiden se ’Iliaden’ – ja, den der bog du sikkert har læst i til gymnasietimernes oldtidskunstskabstimer. Det handler om grækernes krig mod Troja, og du møder helt sikkert Kong Agamemnon og krigshelten Achilleus (ham der med hælen). Politikens anmelder har kastet fem begejstrede hjerter efter forestillingen, og som forberedelse til stykket kan du sammen Politikens Poptillæg nørde de græske myter, som det lige nu vrimler med i det popkulturelle landskab. Forestillingen kan ses indtil 22. april, og billetpriserne starter ved 75 kroner. Læs mere her.