Den store
Der kommer flere og flere markante spillere på den københavnske festivalscene, og en af de nyeste tilføjelser er O Days på Refshaleøen, som i den første weekend af august afholdes for anden gang. Over tre dage byder man på små 20 koncerter og dj-sets med både upcoming og etablerede navne fra ind- og udland.
I deres bedømmelse af de danske festivaler anno 2023 gav vores musikanmeldere fire hjerter til programmet, der både byder på danske kometer som Kind Mod Kind, JJ Paulo, eee gee og Emma Sehested Høeg, og garvede internationale navne fra den elektroniske scene som Todd Terje, Nia Archives og den legendariske britiske gruppe Underworld.
