»Jeg gør aldrig det her igen«, siger en kvinde med dryppende pandehår, der sidder nede i en blå Ikea-pose og forsøger at skærme sig mod det mørkegrå skybrud, der mandag eftermiddag får hele campingområdet på Roskilde Festival til at ligne en skildpadde, der er krøbet ind i sit skjold. Det er ikke længere til at skelne tis fra regn i pissoirerne, og bortset fra et par unge mænd i regnslag, der »ikke tror på dårligt vejr« og derfor spiller petanque under åben tordenhimmel, sidder alle under halvtag og krydser fingre for, at både deres telte, deres dåsetun og deres psyke overlever de kommende timer.

Det er ellers ikke særlig længe siden, at folk løb rundt med støvgrå tæer i solenog stressede over, om de mon ville blive dehydreret, hvis ikke de tog ind til Roskilde og købte nogle flere flasker vodka, mens andre ærgrede sig over, at de var kommet til at fylde tasken hjemmefra med nachos på bekostning af andre såkaldte essentials: »Fuck, både min Aperol og min hovedpude ligger til gengæld i Hvidovre«, siger en kvinde i midt-20’erne i en camp et sted i Silent and Clean.