Det er en naturlov, at når noget mad og drikke er lækkert, så er der flere lande, som mener at have opfundet det. Således kan man konkludere, at hvis kun ét land mener at have opfundet en ret eller en drik, så er det nok ikke ret meget værd.
Derfor er det helt på sin plads, at noget så tæskelækkert som shaved ice – den særlige dessert lavet på spåner af is eller fint knust is –har flere oprindelseshistorier. Både Persien, Japan, Hawaii og Kina mener at have opfundet shaved ice, og dokumentation har de alle i metermål.
