Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg er lige hjemvendt fra et års rejse. Inden turen sagde alle, at jeg ville vende hjem til, at alt var det samme. Sådan synes jeg ikke det er. Nye kærester, mange babyer, bryllupper og breakups. Jeg har i mange år været meget bevidst om, at jeg ikke vil den konventionelle kernefamilie.
På min rejse har jeg tænkt meget på børn og familie. At komme hjem til at flere af mine venner har stiftet familie, eller er godt på vej til det, tror jeg måske egentlig bare forstærker min følelse af, at jeg gerne vil have børn... på et tidspunkt. Jeg ved dog, at jeg gerne vil have dem med to eller tre andre. Min drøm er et queer forældreskab, hvor der ikke nødvendigvis er blandet kæreste-kærlighed ind i det, men måske mere forældrerolle-kærlighed.
Jeg har en følelse af, at jeg skal lægge et stort arbejde for at få det til at lykkes, så derfor prøver jeg at finde nogen, der vil det samme. Jeg har ikke lykkes med at finde et netværk, er nervøs for at det aldrig lykkes. Tror I, det findes? Tror I, man behøver at stresse med det?
xoxo begyndende-skruk-queer-søster
Gæsteredaktør Sofie Diemer:
Kære Søster
Det bedste råd, jeg nogensinde har fået, er, at man ikke behøver tænke valg i livet i sort-hvide-enten-eller-konstellationer. Man må gerne træffe halve valg, halve beslutninger - især når all in betyder stress. Det minder jeg tit mig selv om, når jeg kan mærke de eksistentialistiske (voksen-)tanker bruse i blodet.
Halve fornemmelser kan f.eks. være at begynde at lægge alle pantpenge til side til at få frosset æg eller sæd ned – en forsikring, et antistressmiddel. Hvis du har overskud en gang om måneden, kan du formulere Facebook-opslag i alle Facebook-grupper (i verden) eller begynde aktivt at søge efter venskabsrelationer, der enten er eller søger alternative familieformer.
Husk altid at råbe dine inderste ønsker ind i hovedet på bekendte. Min oplevelse er, at venner ruger på hinandens drømme, og i de æg udklækkes muligheder.
Jeg kan som dumt mediemenneske ikke love dig noget i verden. Men hvis det giver dig ro, så skal du nok med al sandsynlighed få et barn/en familie i en eller anden konstellation, hvis du virkelig vil det. Måske bliver det ikke, som du håber nu, men fremtiden skal nok komme og forhåbentligt barsk, blødt og æggende lade dig lande i en rede.
Det er ALTID HELT OKAY at skabe den familie, som man ønsker, og det, du ønsker, findes. Du er skruk og hot, og det hele skal nok gå.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære Søster
Det lyder dejligt at ville lave en familie, der ikke bare er far, mor og børn. Desværre er dejligt og svært ikke modsætninger, som du allerede har erfaret. Det er hårdt arbejde at farvelægge uden for de streger, du tegner op. Men jeg tror på det, og jeg ved heldigvis, at andre har gjort det, du vil. Følg nogen på Instagram, læs Sophie Lewis’ bog ’Abolish the Family’, sig det højt eller stille til dem, du stoler på.
Nogen vil stille spørgsmålstegn, være forvirrede over, om du mon har tænkt det til ende. Mød dem med din version af ordene: »Det, at jeg har undret mig over, hvad familie overhovedet kan være, betyder at jeg har tænkt mere over, hvad det vil sige at få et barn, end rigtig mange forældre«.
Jeg lover, det virker på de fleste, for jeg taler af erfaring.
Jeg ved ikke, om jeg kender det netværk, du specifikt leder efter, men de findes, netværkene, og kan opfindes.
Når du siger stress, så ved jeg ikke, om den er kulturel, biologisk eller noget andet. Jeg kan bare sige til dig: Det skal nok gå, både godt og dårligt og derudad.
Jeg tror på dig og på, at familien er noget, der sagtens kan trænge til en genforhandling.
fortsæt med at læse
